Kvinde trodser vildt stormvejr for at give reporter seks kolde øl

Emil Ryttergaard

385 uger siden

|

27/08/2017
En kvinde var fløjtende ligeglad med vejret, da hun så sit snit til at give en særlig gave til hendes yndlingsreporter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke alle, der har et job, hvor frynsegoderne står i kø.

Nogle må slide og slæbe igennem tilværelsen uden så meget som et julekort fra chefen, imens andre har både betalt frokost, kan afskrive udgifter og meget andet, der forsøder arbejdsglæden. 

Men det var nu alligevel en særlig frynsgode, da en vejreporter fra amerikanske Fox News blev overrasket midt i en live-udsendelse, hvilket man kan se i en video på Twitter. 

Reporter Casey Stegall var taget til den amerikanske stat Texas for at dække orkanen Harvey, der for få dage siden hærgede staten. 

Men midt i udsendelsen, fik den overraskede reporter pludselig besøg af en lokal kvinde, der lige ville overrække reporteren en stak kolde bajere for sit gode arbejde. 

Det fik straks Twitter til at gå agurk, og videoklippet af kvindens overraskelse har på blot et døgn fået over 13.000 likes. 

Selv reporteren var glad for at blive afbrudt midt i jobbet. 

- Se, det er hvad jeg kalder et godt photobomb. Hun var meget sød, og gav mig endda et knus. Det var et opløftende øjeblik midt i et meget alvorligt emne, lyder det fra Casey Stegall på Twitter.