Tidligere på ugen ankom personalet ved North Carolina’s Fayetteville Animal Protection Society for at finde ud af, at en kasse var blevet placeret uden for deres dør, dækket af et tæppe.
I et øjeblik sank deres hjerter.
"Vores første tanke var, 'Åh nej, ikke endnu et tilfælde af uansvarligt kæledyrsejerskab,'" fortalte Jackie Peery, direktør for internatet, til The Dodo. "Vi forberedte os på en uønsket kulde, der var dumpet ved vores dørtrin på grund af manglende sterilisering/kastration, eller nogen der flytter og ikke ønsker at tage deres kæledyr med."
Inde i kassen var der faktisk en kulde af livlige hvalpe. Men der var mere.
"Så så vi brevet," sagde Peery. "Det var et øjeblik af ren ærefrygt."
Som brevet forklarede, var dette ikke en handling af opgivelse.
Det var en handling af kærlighed.
Brevet lyder som følger:
"Hjælp venligst! Jeg fandt disse hvalpe, desværre efter at have bemærket en lokal strejfende hund, som jeg ofte fodrede, når jeg kunne, død ved vejen. Hun var blevet ramt af en bil. Jeg vidste fra at fodre hende, at hun havde hvalpe et sted, og efter at have søgt, hvor jeg normalt så hende, fandt jeg dem. Jeg er ked af at efterlade dem sådan, men jeg er selv hjemløs og har ikke råd til at passe på dem ..."
"Mit hjerte knuses for dem og deres mor. Jeg ønsker bare, at de får chancen, deres mor, ligesom jeg selv, aldrig fik. Tænk venligst ikke dårligt om mig, men det føltes forkert at efterlade dem alene i kulden og vente på en mor, der ikke ville komme hjem. Med venlig hilsen, navnløs mand."
Foto: Facebook
Da hun læste brevet, var Peery forbløffet.
"Denne navnløse mand gjorde det til sin mission at finde disse hvalpe for at sikre deres sikkerhed," sagde hun. "Han forbliver et mysterium - vores helt egen navnløse helt."
Imens trives de hvalpe, han reddede, nu takket være ham.
"Da de først ankom, kunne man se, at de ikke var i den bedste form. Men nu er det en helt anden historie," sagde Peery. "Det er som om de forstår, at de har fået en anden chance og bare suger al kærligheden og glæden til sig."
Med tiden tvivler Peery ikke på, at hver af hvalpene vil blive adopteret ind i kærlige hjem. Men hun håber, at den navnløse helt vil gøre sig kendt, så han kan modtage den samme slags venlighed, han har vist.
"Vi krydser fingre for, at han træder frem," sagde Peery. "Der er et helt samfund her klar til at støtte ham, ligesom jeg har støttet disse hvalpe. Det ville være vidunderligt at takke ham personligt og måske endda hjælpe ham til gengæld."
