Ikke alle er tilfredse med den farve, de har fået af naturen. En af dem er Bethany Rowe, som derfor er en flittig bruger af solarier.
Hun er en flittig bruger af solarier, da hun gerne vil blive brun, men det er ikke alt, hun gør. Dette er skrevet af The Sun.
For at få den maksimale effekt af de minutter, hun bruger i solariet, bruger hun et særligt tip, som hun har delt med andre. Hun bruger saltvand.
Den unge kvinde har delt sit tip på det sociale medie TikTok, hvor hun også viser, hvordan hun sprøjter saltvandet på huden, mens hun ligger i et solarium.
"Saltvand hjælper med at fjerne døde hudceller fra din hud og øger de UV-stråler/sol (hvis udenfor), der rammer din hud," siger hun i videoen, hvor hun også råder andre til at bruge det særlige trick.
"Prøv saltvand næste gang du er i solariet," siger hun til sine næsten 30.000 følgere i videoen, som nu er gået viralt.
Men på trods af, at det er et trick, som Bethany selv sværger til, er der mange hundrede andre, der har frarådet at bruge det, hvilket de har givet udtryk for i kommentarfeltet.
Flere har skrevet, at det ikke kun er med til at øge risikoen for at få hudkræft, men også at det får huden til at se ældre ud.
Solarier har i lang tid været forbundet med en øget risiko for hudkræft, hvilket har betydet, at de endda er ulovlige i lande som Australien og Brasilien.
"Dette virker meget farligt," skrev en bruger som en kommentar.
"Det vil jeg ikke, fordi min far har hudkræft," sagde en anden. "Du steger bogstaveligt talt dig selv som en kylling," tilføjede en tredje.
"Når du fylder 25, vil du fortryde det. Tro mig. Jeg er 27, men ligner en 40-årig, fordi jeg har rynker," skrev en fjerde, som derfor opfordrede hende til at lade være.
Det var dog ikke alle, der var imod de tricks, som Bethany delte. Flere gange gav udtryk for, at de havde i tankerne at prøve det selv.
Derudover var der også folk, der sendte en stikpille i retning af dem, der frarådede at bruge tricket. "Halvdelen af de mennesker, der siger, at det er farligt at solbade, sidder sandsynligvis med en cigaret i hånden," skrev en bruger.