Kat begynder at opføre sig mærkeligt og larme midt om natten: Sophie bliver skrækslagen, da hun opdager hvorfor

Henrik Rothenbücher

150 uger siden

|

27/12/2021
Viralt
Foto: Privat
Foto: Privat
26-årige Sophie lå og sov, da hendes kat begyndte at larme voldsomt klokken 1 om natten. Den hoppede op og ned og miavede voldsomt. Hun skyndte sig ud af soveværelset for at se, hvad der var galt. Da sandheden gik op for hende, begyndte hun at skrige.

Dagens topnyheder

Katten Pixie blev dagens helt i skysovs, efter det snarrådige dyr reddede familiens lille pige.

Sophie Hellyer der på daværende tidspunkt var 26 år, lå og sov ved siden af sin kæreste Mike Sawyer, da hun klokken 1 om natten vågnede ved et forfærdeligt spektakel. Det skriver The Sun.

Katten miavede højlydt, og Sophie Hellyer gik ud for at finde ud af, hvad der var galt. I datteren Aprils rum var katten på sengen. Den hoppede op og ned og gav lyde fra sig. 

(Artiklen fortsætter under billedet) 

Foto: Privat

Moderen lagde hurtigt to og to sammen og tænkte, at noget var galt. Det gik op for hende, at den lille pige var ved at blive kvalt. Pigen hostede og spyttede.

"Så snart jeg tog hende op, blev hun helt slap, så jeg skreg efter Mike, at han skulle komme ind at hjælpe," husker moderen om det rædselsvækkende øjeblik.

April var ved at blive kvalt i nogle vindruer, hun havde spist aftenen før, men ikke havde fået tygget ordentligt. I løbet af natten var druerne kommet til at sætte sig fast i hendes luftveje. Det lykkedes heldigvis forældreparret at fjerne dem. April lagde sig ned og sov igen, som om intet var hændt.

Forældrene derimod sad på gulvet i totalt chok over, hvad der var sket, og hvor nemt det kunne være endt helt galt. Katten var ligesom den lille pige også tilbage til sit normale selv.

"Hvis det ikke var for Pixie, ville jeg aldrig have hørt, at April var ved at blive kvalt. Han vidste, at noget var galt og forsøgte med det samme at skaffe hjælp," siger den taknemmelige mor og katteejer.

Katten fik da også lidt ekstra godbidder de efterfølgende dage, som tak for hjælpen.