Sæler går for det meste for at væde søde, nuttede og nysgerrige, men det var langt fra tilfældet, da kajakroeren Kyle Mulinder for nylig fik læst og påskrevet af en sæl ud for kysten ved Kaikoura i New Zealand.
Selvom det ikke er første gang, at mennesker er kommet i karambolage med sæler, så er episoden alligevel gået verden rundt, da sælen viste sig at være ‘bevæbnet’. Det skriver CNN.
Den new zealandske sejler var stukket til havns med en håndfuld venner, da de under kajakturen pludselig stødte på en gruppe store sæler, der interesseret svømmede helt tæt på kajakkerne.
Imens blev hele episoden filmet af Kyle Mulinders kammerat, Taiyo Masuda, der havde et GoPro-kamera spændt på hovedet.
Taiyo Masuda har efterfølgende fortalt:
- Omkring middagstid dukkede flere sæler op og begyndte at svømme omkring. Vi troede bare, at de forfriskede deres kroppe, men de var åbenbart på udkig efter mere mad, lyder det fra Taiyo Masuda.
Det skulle dog hurtigt viste sig, at én af de sulte sæler havde haft heldet med sig, for da den svømmede hen til Kyle Mulinders kajak, havde den en levende blæksprutte i munden.
Men nærmest før vennerne overhovedet kunne nå at registrere sælen og dens fangst, sprang den pludselig op at vandet og klaskede den tunge blæksprutte lige ind i ansigtet på Kyle Mulinder.
Herefter forsvandt sælen igen, mens en lamslået kajakroer lige skulle sunde sig.
Imens kan man på optagelsen høre vennerne grine højlydt, mens de alle er forbløffede over det pludselige angreb.
Ifølge Taiyo Masuda var der dog tale om et hændeligt uheld fra sælens side.
- En sæl svømmer lige hen til os med en blæksprutte i munden, springer op af overfladen, mens den forsøger at bide et ben af (af blæksprutten. red), men ender i stedet med at ramme os i ansigtet, forklarer han og understeger, at episoden var ganske underholdende.
- Vi begyndte med det samme at grine, da vi uden tvivl blev forbavsede. Vi er alle eventyrlystne fyre, men sådan noget støder vi ikke på hver dag, forklarer han.
Efterfølgende har Taiyo Masuda valgt at dele videoen på sociale medier, hvor den i den grad er blevet et hit.
Du kan se den omtalte optagelse herunder: