'Internettet' har opdaget, hvordan man vejer koalaer, og det er så nuttet

Mathias Madsen

139 uger siden

|

13/03/2022
Viralt
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En video på TikTok, som afslører, hvordan man vejer koalaer, går lige nu viralt.

Dagens topnyheder

Internettet er en direkte adgang til stort set al viden, som menneskeheden nogensinde har haft. 

Alligevel er det de færreste, der på daglig basis udnytter det til at blive klogere på raketvidenskab, kroppens anatomi eller det periodiske system.

Det er nemlig ikke synderligt spændende at læse om. 

Til gengæld er videoer med søde dyr en ting, som de fleste aldrig bliver trætte af, og en video med et sødt dyr har således endnu en gang taget nettet med storm. 

En bruger på videoappen TikTok (@chantelleef), som har mere end 600.000 følgere, har nemlig forleden delt en video, hvor hun forklarer, at hun netop har fundet ud af, hvordan man vejer koalaer. 

"Jeg har netop fundet ud af, hvordan koaler bliver vejet, og jeg kan ikke lade være med at tænke på det," står der således i videoen, som desuden viser et utroligt sødt klip af en koala, som bliver vejet.

Det viser sig nemlig ifølge videoen, at koalaer bliver vejet ved hjælp af en vægt med en indbygget gren på, hvilket ser utrolig nuttet ud. 

Videoen har også allerede fået mere end 630.000 'likes' og over 3.000 kommentarer, som primært kommenterer på, hvor nuttet koalaen er. 

En har således blot skrevet: "Dét her er sødt!" og en anden har skrevet: "Dét her reddede min dag."

Foto: TikTok

Ifølge The Rainforest Site er årsagen til, at man bruger en vægt med en gren, at koalaer bliver stresset af at sidde stille, medmindre det er i et træ. 

Man simulerer derfor en trætop ved at lade koalaen sidde på en gren, så den tror, at den sidder i et træ. 

Koalaen er et lille, truet og utrolig dovent pungdyr, som kun lever i Australien og sover op til 18 timer i døgnet. 

Koalaen bruger desuden cirka fem timer om dagen på at finde føde, som primært består af de giftige eukalyptusblade, som kun koalaer kan tåle, og den er derfor oftest at finde i trætoppene, men har heller intet imod en dukkert.