Tanken om, at hunden Bear har stået lænket 15 år i træk, er næsten ikke til at bære.
Ikke desto mindre er det den triste sandhed. Det skriver Metro.
Hunden Bear tilbragte nemlig både dag og nat - sommer og vinter i en kæde foran sin ejers hus i Suffolk County, New York – en ejer der i øvrigt ikke tildelte hunden meget omsorg og opmærksomhed.
Heldigvis fik Bears grumme skæbne for nylig en ende, da dyreværnsorganisationen Guardians of Rescue var blevet gjort opmærksom på hundens triste forhold.
Læs også: Alexandra troede hun var gravid med tvillinger - begynder at græde,...
Efter henvendelse gik hundens ejer med til, at Guardians of Rescue fik lov at klippe Bears kæde over og tage ham med sig.
I den anledning blev hundes befrielse filmet, og Robert Misseri fra Guardians of Rescue har senere udtalt:
- Vi vidste, at vi blev nødt til at handle for at gøre en forskel for den hund. Nu er det en succeshistorie, og gunden til at vi (Guardians of Rescue) eksisterer, forklarer han.
Bear er siden blevet taget med til en hundekennel, hvor han har fået bad og er blevet klippet. Siden har man også taget den befriede hund med til stranden – som han af gode grunde aldrig før har oplevet.
- Vores mission er at hjælpe og redde så mange dyr, som vi kan, men vi kan ikke gøre det uden hjælp fra omverdenen, lyder det fra Robert Misseri.
Øverst i artiklen kan du se videoen fra Bears befrielse.
For flere historier om hunde klik her.