Mark kunne ikke tro sine egne øje, da han så hendes profilbillede: Kan du se hvorfor?

Nils Würtzenfeld

428 uger siden

|

27/10/2016
Viralt
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Mark fik et chok, da han pludselig faldt over en fremmed pige på Tinder. Noget forekom ham nemlig meget bekendt og med ét, skulle det hele vise sig at tage den ene vilde drejning efter den anden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et uskyldigt Tinder-billede skulle vise sig at blive startskuddet til det mest utroligt mysterium for 19-årige Mark Kowalczyk. Det skriver Someecards.com.

Den unge amerikanske universitetsstuderende sad en dag og søgte kvindebekendskaber via den kendte dating-app Tinder, da han pludselig gjorde store øjne.

Han var stoppet ved en ung kvinde ved navn Jenna Zagrodniczek, men det var dog ikke hendes udseende, der fik ham til at stirre i vantro, men derimod dét badeværelse, hvor billedet var taget.

Det var nemlig hans badeværelse!

Mark Kowalczyk studerede billedet længe, men der var ingen tvivl. Den unge kvindes profilbillede var tage på hans badeværelse, hvilket han ikke kunne begribe. Han anede nemlig ikke, hvem Jenna Zagrodniczek var. 

Efterfølgende lagde Mark profilbilledet af den mystiske Jenna på Twitter sammen med et billede af ham selv – taget præcis samme sted

I teksten til billedet skrev han:

- Jeg har aldrig set denne pige før, men alligevel er hendes Tinder-profilbillede taget på mit badeværelse.

Mark lagde egentlig opslaget op for sjov, da han tænkte, at hans venner sikkert vil more sig over mystikken, men som det nogen gange sker på internettet, så kan nogle historier pludselig gribe om sig.

Og det var lige præcis, hvad der skete for Mark. For da først Twitter havde fået færten af det sjove billede med den mystiske tekst, spredte historien sig som en steppebrand.

Inden længe var tweetet også noget frem til Jenna Zagrodniczek, der pludselig kunne se sig selv adskillige steder på nette.

Den unge kvinde kunne dog ikke lade være med at more sig over hele historien, og derfor besvarede hun Marks tweet med et nyt billede. I teksten til dette billede skrev hun:

- Jeg var også på jeres veranda.

Ligeså stille begyndte det at gå op for Mark, hvad der foregik.

Det viste sig nemlig, at Jenna Zagrodniczek havde deltaget i en fest i Marks hjem – afholdt af Marks roommate. På et tidspunkt havde Jenna været på toilettet, som Mark deler med sin roommate, og her valgte hun midt i festlighederne at tage et nyt profilbillede til Tinder.

Hermed lod mysteriet altså til at være opklaret, men for de mange Twitter-brugere, der fornøjet havde fulgt med i historien, kunne den ikke slutte her.

Derfor foreslog adskillige personer på Twitter, at Mark og Jenna burde blive kærester eftersom det måtte være skæbnen, der havde bragt dem sammen.

Og faktisk har hele historien nu vist sig at være århundredes kærlighedshistorie, da Mark og Jenna rent faktisk er gået hen og blevet et par.

Sikke en historie til børnebørnene!