Hendes lille søn døde pludselig i hendes arme - præcis som hans far

K P

425 uger siden

|

24/10/2016
Keira Haydens lille søn døde i hendes arme. Det samme gjorde hendes mand kort tid inden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da Keira Hayden var 13 år gammel mødte hun sit livs kærlighed Ryan. Han fik hende til at grine, og selvom de var unge, var Keira ret hurtigt overbevist om, at hun ville gifte sig med ham en dag. Det skriver Mirror

Da de to år efter var på en bustur sammen, sad han ved hendes side og jokede med, at hun skulle give ham et kys. Alt åndede fred og ro, men pludselig kollapsede han ind i hendes arme med hovedet løst hængende fra kroppen.

Keira så lynhurtigt, at noget var helt galt og skreg efter hjælp. En sygeplejerske ombord på bussen hjalp lynhurtigt til, men intet virkede: Ryan døde dér; i bussen og kun 15 år gammel af et såkaldt uforklarligt hjertestop (på engelsk SADS: ”sudden arrhythmic death syndrome”).

Der gik måneder, hvor Keira græd, sørgede og var uforstående over for diagnosen. Ryan var fysisk stærk og spillede fodbold på højt plan, så hvorfor fik han hjertestop?

Keira fik sig til gengæld endnu et chok, da det gik op for hende, at hun var gravid – helt uventet fik hun svaret fra sin læge, da hun var hele seks måneder henne i svangerskabet med Ryans barn.

Begge bedstemødre hjalp og støttede op om Keiras barn, der kom til verden og fik navnet Thomas.

- Thomas gav mig virkelig den bedste grund i verden til at leve videre, fortæller Keira Hayden mediet.

Hun oplevede det, som om hun havde en del af Ryan med sig videre i livet, og at det næsten føltes, som om han var med hende, da hun fødte deres fælles barn nogle måneder efter hans død.

Da Thomas var tre år gammel mødte hun en ny mand; Wayne, som hun fik sønnen Joshua med i januar 2006.

Han blev født med en stor cyste i mavesækken, der krævede en livsvigtig operation. Sygdommen udviklede sig desværre til en leversygdom, hvorfor han blev skrevet op til en transplantation. Men organet til den lille dreng kom aldrig, og han døde i hendes arme julemorgen i 2007, kun et år gammel. 

Joshua

Endnu engang fandt Keira Hayden ud af, at hun var gravid midt i sorgen – denne gang med parrets pige Libby, som blev født et halvt år senere i juni 2008.

- Thomas var den perfekte storebror. Han elskede hende og han ville altid beskytte hende – og hun elskede ham, fortæller Keira Hayden videre.

Keira Hayden fik dog heller ikke denne gang lov til at dvæle ved et nogenlunde lykkeligt familieliv.

Da Thomas var 10 fik han foretaget yderligere test af hjertet – hvilket han også fik lavet, da han var lille, for at udelukke, at han fejlede noget lig den hjertefejl, hans far formodentligt havde.

Dengang var alle resultater negative, og han blev erklæret rask, men i en alder af 10 år faldt hammeren endnu engang: Der var en hjertefejl at finde i Thomas’  krop, men hans overlevelseschancer var langt bedre end faderens, fordi lægerne var bekendt med fejlen.

Thomas var desuden utroligt veltrænet og dygtig til fodbold, ligesom sin far. Han spillede endda for Manchester Uniteds ungdomshold, men trods det skete det utænkelige:

- Der er noget galt med Thomas, sagde lillesøster Libby en dag, hvor hun kom løbende ud til moderen med beskeden.

Thomas havde forinden siddet foran sin computer og spillet, men da Keira kom spurtende ind til ham, så hun med det samme, at han var død.

Hun gav ham hjertelungemassage, indtil redderne kom, men det var for sent. Han blev 13 år og døde af den samme sygdom, der tog livet af hans far: SADS.

Thomas blev 13 år gammel.

I dag, tre måneder efter tabet, holder Keira hovedet nogenlunde højt ved at fundraise og være en del af kampagner for at alle børn bør testes for hjertefejl grundigere, end de bliver i det i dag. 

- Jeg har mistet de to mennesker, jeg elskede mest i hele verden til uforklarlige hjertefejl. Tanken om at andre familier går gennem det samme, ødelægger mig, slutter hun.