Hendes far døde pludselig - timer senere opdagede hun pletterne på sine ben

Sol Stoffregen

428 uger siden

|

07/10/2016
Viralt
Det har taget hende år at lære at leve med sin sygdom. Foto: Facebook.
Det har taget hende år at lære at leve med sin sygdom. Foto: Facebook.
97 pocent af hendes krop er nu dækket med de røde pletter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da amerikanske Giorgia Lanuzza var 13 år, ændrede hendes liv sig voldsomt. Hendes far døde pludselig i en trafikulykke, og få timer efter farens død begyndte hendes hud at ændre sig. Hun fik røde pletter på benene og siden på resten af kroppen, skriver Newsner.com.

Det gjorde hendes teenageår til et helvede, hvor hun konstant blev mobbet for sin opsigtsvækkende hud. Hendes klassekammerater og potentielle kærester holdt afstand fra hende, fordi de var bange for, at hun ville smitte dem. 

De røde pletter viste sig at være psoriasis, en uhelbredelig hudsygdom, der blev udløst af stress, da Giorgias far døde. Psoriasis smitter ikke. 

Den efterfølgende mobning var med til at forstærke Giorgias stressniveau, og psoriasisen endte med at ramme 97 procent af hendes hud.

Giorvia Lanuzza. Foto: Facebook.

I dag er Giorgia Lanuzza 25 år og har lært at leve med den rødeplettede hud. Hun elsker sin krop, som den er, og derfor valgte den unge kvinde for nylig at dele en stribe billeder af sin psoriasisramte hud på Facebook.

Giorvia Lanuzza. Foto: Facebook.

Det er hendes håb, at hun kan være med til at hjælpe andre, der lider af hudsygdommen. På billederne optræder Giorgia Lanuzza bl.a. i bikini, fordi hun nægter at gemme sin krop væk. 

Giorvia Lanuzza. Foto: Facebook.

Den 25-årige kvinde bliver hyldet for sit mod på det sociale medier, hvor de positive kommentarer vælter ind fra især andre psoriasisramte, der føler sig inspireret af de modige billeder. 

Giorvia Lanuzza. Foto: Facebook.