Han var prinsesse Dianas elsker: Du gætter aldrig, hvad han laver i dag

Henrik Rothenbücher

149 uger siden

|

12/02/2022
Viralt
Foto: Werner Nosko/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Werner Nosko/Reuters/Ritzau Scanpix
James Hewitt havde en femårig affære med prinsesse Diana. I dag ser hans liv dog helt anderledes ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Prinsesse Dianas tidligere elsker, James Hewitt, arbejder efter sigende som gartner med en årsløn på 34.500 kroner. Det skriver Daily Mirror.

Den 62-årige James Hewitt havde en femårig affære med Diana, der begyndte i 1986, hvor han tjente som kavaleriofficer. 

I dag ser hans liv dog markant anderledes ud, da han ifølge Daily Mirror arbejder som gartner i området ved den lejlighed, han bor i sammen med sin ældre mor. 

Han er i denne uge blevet set køre rundt med en plæneklipper samt rive blade sammen på den rolige Devon-ejendom, skriver MailOnline. 

Andre beboere i herregården fra det 17. århundrede har dog hævdet, at hans evner som gartner måske ikke er helt så gode, som han selv tro. 

En af beboerne hævder i hvert fald, at han har ødelagt et gammelt træ i et mislykket forsøg på 'at få det til at se kongeligt ud og forme det som et vinglas'. 

Pauline and Barry Presswell, der har boet i bygningen i Farringdon nær Exeter, fortæller, at de blev uvenner med ham som følge af episoden med træet. 

"Han lavede et hundemåltid ud af et smukt 100 år gammelt træ, som vi kan se fra vores vindue og plejede at elske," sagde 76-årige Barry Presswell. 

71-årige Pauline Presswell fortalt også, at træet var blevet reduceret fra 5,5 meter til 3 meter i højden, og at det nu 'ligner en blæksprutte'. 

Hun sagde også, at James Hewitt hyrede en 'trækirurg' til at hjælpe med arbejdet, hvortil hun tilføjede: "Jeg gik ned for at prøve at stoppe dem og sagde endda, at jeg ville blive der, indtil de stoppede. Men det var for sent." 

James Hewitt har tidligere boet i Marbella, hvor han drev en bar. Men da lokalet lukkede ned, flyttede han ind i sin mors lejlighed med to værelser, som har en værdi på cirka tre millioner kroner. 

Prinsesse Diana indrømmede sin affære med Hewitt i den velkendte Panorama-dokumentar fra 1995. 

Hun indrømmede her, at hun havde en affære med James Hewitt, som hun beskrev som 'mere end venskab'. Hun indrømmede desuden også, at hun elskede ham. 

Men hun afslørede dog også, at da han udgav sin bog i 1994, hvor han afslørede deres affære, var meget af det 'fantasi', og hun var ødelagt over det faktum, at hun havde betroet sig til og stolet på ham. 

Mest af alt var hun dog bekymret for, hvordan hendes to unge sønner, Harry og William, ville reagere. Da bogen kom på hylderne, var prins Williams reaktion både moden, kærlig og totalt hjerteskærende - selvom han var blot 12 år gammel på dette tidspunkt. 

Hendes tidligere beskyttelsesofficer, Ken Wharfe, skrev om affære i sin bog 'Diana: Closely Guarded Secret'. 

"Hewitt, en naturlig charmør, gav hende den opmærksomhed og kærlighed, hun elskede, og derefter den lidenskab, hun længtes efter," skriver han i bogen. 

Parret mødtes normalt i en gammel hytte i Devon, der tilhørte Shirley, James Hewitts mor, hvor 'de knirkende gulvbrædder i soveværelset fortalte historien mere højlydt, end nogen tilståelse'.

I årenes løb har den tidligere kaptajn været tvunget til at benægte flere gange, at han er prins Harrys rigtige far.