Gravid kone fandt mandens hemmelige kvitteringer - nu er hun blevet fyret

Henrik Rothenbücher

123 uger siden

|

15/08/2022
Viralt
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En gravid kvinde fandt mandens pornokvitteringer. Det endte med at koste hende jobbet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En ejer af en gartnervirksomhed fyrede sin gravide kone, efter hun fandt kvitteringer for mere end 4.300 kr. for 'voksenunderholdning' - og nu er han blevet pålagt at betale hende 130.000 kr.

Den 33-årige kvinde Nicole Ramsay arbejdede for sin mand Stephens firma, da hun konfronterede ham, fordi han havde brugt flere tusinde kroner på at købe sig til pornografisk indhold.

Stephen Ramsay reagerede ved at fyre sin kone, der er uddannet finanskonsulent. På daværende tidspunkt var hun gravid med parrets fjerde barn.

Efterfølgende har hun sagsøgt sin eksmand, og er blevet tildelt en erstatning på 130.000 kroner, skriver The Sun.

I retten kom det frem, at hun begyndte at arbejde i sin mands virksomhed i Southend-on-Sea i Essex i august 2015, hvor hun blev ansat som administrativ leder og sekretær.

I september 2019, da hun var gravid i 31. uge, bad hun sin mand om tre kvitteringer på i alt 4.300 kroner, som var blevet brugt på voksenunderholdning indenfor 23 timer, lyder det fra The Sun.

Foto: Facebook

Efter konfrontationen besluttede parret i fællesskab, at det ville være bedst, at de gik hver for sit.

Men den næste dag vågnede Nicole og opdagede, at hendes mand havde taget hendes husnøgle og sendt hende flere vrede beskeder på WhatsApp. 

"Du er ikke nødvendighed. Ikke som om, at du lavede noget alligevel," skrev Stephen blandt andet i en af beskederne.

"Hvorfor arbejder du stadig? Jeg vil ikke have, at du har noget med det at gøre længere," skrev han også, og fortsatte:

"Jeg ville hellere lukke min virksomhed, end at give dig noget af den."

"Efter alt, hvad du har gjort i løbet af de sidste par år, fortjener du ikke noget, og hvis du prøver, vil jeg sørge for, at jeg ikke har noget at give dig."

Nicole fortsatte med at besvare telefonopkald vedrørende virksomheden på professionel vis, men hun fik senere tilsendt flere 'aggressive og upassende' beskeder fra Stephen.

I retten kom det frem, at op til flere af disse beskeder var både 'truende og krænkende'.

To dage efter, at hun havde fundet kvitteringerne, blev hendes brændstofkort pludselig lukket af Stephen. Ligeledes blev der også lukket ned for hendes arbejdstelefon.

Hendes bilforsikring var også altid blevet betalt af selskabet til personlig og erhvervsmæssig brug, men den var også blevet opsagt, og hun fik mindre end 15 timer til at ordne nye forsikringer.

I retten kom det frem, at stressen af situationen kombineret med det sene stadie af hendes graviditet forårsagede medicinske problemer for Nicole.

Parrets datter blev født i november 2019, og hun gik på barsel. Hun fik fortsat betaling under hendes barsel, men lønnen blev reduceret med lidt over 2.000 kroner, blev det afsløret i retten.

Efter retssagens afslutning blev Nicole tilkendt lidt over 91.000 kr. grundet uberettiget træk i hendes løn samt 43.000 kr. i kompensation.