Genialt trick tager nettet med storm: Sådan undgår du udbredt problem

Mathias Madsen

145 uger siden

|

14/03/2022
Viralt
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sidneyraz har endnu engang delt et genialt trick på videoappen TikTok.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tiktok-kanalen @sidneyraz er kendt for sin serie af gode råd, som han fremstiller som "ting jeg først fandt ud af i 30'erne."

Her er der tips til alt fra, hvordan man gør en ovnlåge rent, til hvordan man holder korrekt på spisepinde.

Senest har han delt en video, hvor han afslører et trick til at undgå et udbredt problem. 

Det er nok de fleste, som har prøvet at skulle 'transportere' en kop eller et glas, som er fyldt lige rigeligt op, fra punkt A til punkt B og i forsøget er endt med at spile væske ud over det hele. 

Især hvis det er en kop med varm væske såsom kaffe eller te, er det et problem, men det kan man altså helt undgå ved at bruge Sidneyraz' smarte trick, som han har fået fra en anden TikTok-kanal.

I videoen forklarer Sidneyraz, at man blot skal holde en ske midt i koppen for at undgå, at væsken skvulper over. 

Han afprøver selv tricket med en kop fyldt med kogende vand, og det ser umiddelbart ud til at virke, hvilket han til slut i videoen understreger med et overrasket grin og kommentaren: "Hvad?! Skat, vandet spildte ikke!"

Flere i kommentarfeltet til videoen, som i skrivende stund er blevet set næsten én million gange, har ligeledes bekræftet, at tricket virker, mens andre er målløse over, hvordan det virker. 

Én har således skrevet: "Hvordan virker det???" og en anden har skrevet: "vent... hvad?"

Flere har dog allerede afsløret, at det skyldes, at skeen bryder bølgerne i væsken, som normalt gør, at vandet sprøjter ud over kanten. 

En bruger giver desuden endnu et trick til at undgå at spilde.

Vedkommende har således forklaret, at man skal røre i lige linjer fremfor i cirkler, når man rører i for eksempel sin kaffe med en teske, hvis man vil undgå at spilde.