Så mange beskyttelses- og sikringsrum har Danmark

Mathias Madsen

144 uger siden

|

14/03/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De fleste danske beskyttelses- og sikringsrum har (heldigvis) ikke været brugt til formålet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmark er kendt som en nation, der forholder sig forholdsvis neutralt, og derfor har der heller ikke været en direkte trussel mod Danmark i mange år. 

Regeringen holder fortsat fast i, at der stadig ikke er nogen direkte trussel mod Danmark på trods af krigen i Ukraine, men flere er dog bekymret for, at det er en krig, som kan udvikle sig til at ramme Danmark og resten af Europa.

Nogle spekulerer endda i atomkrig, som kan risikere at påvirke hele verden negativt. 

Mange danskere har derfor henvendt sig til kommunen eller Beredskabsstyrelsen for at få svar på, hvor man egentlig kan finde et beskyttelses- eller sikringsrum at gemme sig i, hvis bomberne skulle falde over de danske byer. 

Et spørgsmål som dog desværre ikke er nemt at få svar på. 

Det skriver Fredericia Dagblad, som har talt med beredskabsdirektøren i TrekantBrand, Jarl Hansen, som har fortalt, at mange spørger ind til et kort over beskyttelses- og sikringsrum i Danmark, men at sådan et kort ikke findes - i hvert fald ikke i opdateret version. 

Ifølge Beredskabsstyrelsen er den sidste opdaterede liste over disse rum i Danmark nemlig fra 2002. 

beredskabsdirektøren forsikrer dog om, at der er et kort på vej. "[...] vi har lavet nogle opdaterede udtræk fra BBR-registreret, for så kan vi da i hvert fald få lavet en liste," har han således udtalt. 

Han siger dog samtidig, at det ikke er sikkert, at listen bliver offentliggjort med det samme, da de fleste beskyttelses- og sikringsrum slet ikke er klar til at blive brugt til formålet. 

Mange af disse rum er nemlig kældre under private beboelses ejendomme, som i dag fungerer som for eksempel lager. 

Hansen understreger derfor, at de først skal gøres klar til brug, hvilket de ikke vil blive, medmindre trusselsbilledet mod Danmark ændrer sig. 

Ifølge borger.dk har Danmark mange beskyttelses- og sikringsrum med plads til i alt cirka fire millioner mennesker. 

Heraf findes cirka 950.000 af pladserne i offentlige beskyttelsesrum, mens cirka 3,75 millioner af pladserne findes i sikringsrum i kældre under private bygninger. 

Vil du vide mere om, hvad du skal gøre, hvis Danmark for eksempel rammes af en nuklear hændelse, så kan du læse om det hos Beredskabsstyrelsen her.