Russiske bomber meget tæt på EU-grænse: "De sender et signal"

Mathias Nielsen

144 uger siden

|

14/03/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er et velovervejet angreb, mener forsker.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Søndag morgen var der meldinger om russiske bomber meget tæt på EU’s grænse ved Polen.

Javoriv er en by knap 25 kilometer fra den polske grænse og er placeret i den nordvestlige del af Ukraine nær byen Lviv.

Her ramte russiske luftangreb militærbasen Ukraines Internationale Center for Fredsbevarelse og Sikkerhed.

Søndagens bombardement er ikke til at tage fejl af, mener Kristian Lindhardt, der er major og forsker ved Forsvarsakademiet.

“Hvis de MiG-jagerfly fra Polen kommer ind i Ukraine, vil det typisk være Vestukraines flyvebaser, de skal operere fra,” siger han til TV 2 og forklarer, at det er derfor, at Rusland nu også bomber militærbasen meget tæt på den polske grænse.

I sidste uge kom det frem, at Polen agtede at sende 28 MIG-jagerfly som hjælp til Ukraine.

Flyene er i øvrigt af sovjetisk oprindelse.

Planen var, at man ville sende dem til den amerikanske luftbase i Rammstein, Tyskland hvorfra de så kunne flyve ind i ukrainsk luftterritorie.

Denne idé var USA dog ikke specielt stor tilhænger af, da det ville kunne eskalere konflikten markant med henvisning til, at der så ville være tale om angreb direkte fra en NATO-base.

Det ville potentielt kunne udløse 3. Verdenskrig.

Selvom Ukraine har kæmpet hårdt for at forsvare deres land, så vil det på et tidspunkt formentlig ende med, at Rusland alligevel vinder territorium, fordi de simpelthen har flere soldater og ressourcer end Ukraine, vurderer Kristian Lindhardt.

Det ses blandt andet ved, at russerne angriber fra både Hviderusland i nord, Krim i syd og Rusland i øst.

“Men det kan godt ligne, at russerne har bidt over mere, end de kan tygge. De har haft større fremgang sydpå, men der er store svaghedstegn i russernes fremrykning. At angribe tre steder på en gang er tilsyneladende mere, end de kunne klare.”

Hidtil ubekræftede billeder, som Ukraines vicepremierminister har delt på Twitter, viser angiveligt ødelæggelserne fra missilangrebet.