Fra 'ja' til 'åh nej' på få sekunder: Frieri på stranden går helt galt

Nicolai Busekist

8 uger siden

|

11/07/2024
Viralt
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Et frieri på stranden gik helt galt, og udviklede sig fra glæde til krise på kun få sekunder.

Dagens topnyheder

Det er ikke altid en god idé at fri på stranden, selvom det kan være romantisk. Hvis der først er noget, der går galt på stranden eller i havet, så er der en risiko for, at det går helt galt.

Det måtte et ungt par opleve på egen krop, da et frieri udviklede sig fra et 'ja' til et 'åh nej' på få sekunder. 

For kun få sekunder efter at have sagt 'ja' til sin kæreste, mistede en klodset kommende brud sin nye diamantring i havet. Og derfor måtte både hun, hendes kommende mand, og alle andre omkring dem i gang med at lede efter den sandsynligvis dyre ring.

"Nu har vi den vildeste forlovelseshistorie at fortælle," skrev den 24-årige Katie Nicholson i en TikTok-video, hvor hun fortalte om sin uheldige hændelse.

Opmærksomhedsvækkende billeder af det mislykkede frieri - en fotoserie , der har fået over 560.000 visninger - viser Nicholson, der også er kendt som 'Beast Barbie', begejstret tage imod kærestens ring i vandkanten.

Foto: Instagram

Sekunder efter at have sagt ja, løb det glade par ud i havet for at fejre, at de på et eller andet tidspunkt i fremtiden skal giftes.  Men deres hjerter sank næsten, da Nicholsons ring pludselig forsvandt i bølgerne, skriver New York Post.

"Vent, ringen…," skrev den blonde skønhed hen over et billede af hende og Steven, der gravede langs kysten efter den mistede ring.

"Søger efter ringen," skrev hun hen over et andet billede og tilføjede, at en håndfuld venlige forbipasserende også løb ud i vandet for at finde hendes forsvundne ring: "Alle omkring os begyndte at hjælpe."

Foto: TikTok

"Der er ingen måde, vi finder den," klagede den unge kvinde. "Den er i havet," fortsatte hun, og var tydeligvis ikke specielt optimistisk i forhold til, at de ville ende med at finde hendes ring igen.

Til sidst kunne hun dog afsløre, at de rent faktisk endte med at finde hendes ring i vandet. På det sidste billede i hendes fotoserie står hun og hendes kommende mand sammen med den 'mirakelmand', der endte med at finde den strålende ring.

Katie er langt fra den eneste, der har stået i denne situation. Der har været et væld af andre videoer og opslag på de sociale medier, der er gået viralt, fordi en kommende brud har mistet sin ring - enten fordi hun eller hendes kommende mand var klodset.

Foto: TikTok