Folk raser på nettet: Kendt juleslik fjerner elsket chokolade fra dåsen

Emil Ryttergaard

422 uger siden

|

22/11/2016
Viralt
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto
Den ikoniske juledåse bliver aldrig den samme igen, skriver folk klagende på nettet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Julen er en sød tid. 

December måned er et slaraffenland for slikmunde, og mange kræver juleslik i form af chokoladenisser, skumjulemænd og selvfølgelig ufattelige mængder juleknas, der dækker alt fra pebernødder til vaniljekranse. 

Så er der dog også en ting, som mange finder nostalgisk:

Den lilla dåse med det umiskendelige Quality Street, der har delt vandene, siden du første gang blev tilbudt en karamel fra den sagnomspundne dåse af din mormor som barn. 

For mange er den indbegrebet af jul, og derfor er der også lydt et kollektivt ramaskrig fra internettet efter Nestle har annonceret, at man udskifter den klassiske Toffee Deluxe chokolade med en ny chokolade med med honningknas, skriver Indy 100.

- Vi ville fejre Quality Streets 80 års fødseldag ved at introducere den første nye karamel i næsten et årti. Vi har undersøgt det omhyggeligt, og kunderne kunne bedst lide honningknas chokoladen, hvortil mange fandt at der var rigeligt toffee-baseret chokolade, skriver Nestle i et svar til deres kunder.

Kunderne: 'Jeg køber det ikke i år’ 
Det har skabt en sand storm af kunder, der nægter at købe den lilla dåse til julehyggen i år, da Nestle nu har ødelagt det ikoniske juleslikket for dem:

Foto: Twitter

- Køber ikke Quality Street denne jul, skriver en skuffet Becci Cohen på Twitter. 

Hun bakkes om af brugeren Holly:

- Quality Street had fjernet Toffee Deluxe. 2016 bliver ved med at skuffe. 

Nestle har forsøgt at glatte ud for de skuffede kunder, og skriver desuden at man fortsat kan købe Toffee Deluxe i en separat pakke.