Fik en gratis hvalp - senere bemærkede han at noget var helt forkert

Sol Stoffregen

427 uger siden

|

12/10/2016
Viralt
Den unge mand kunne ikke stå for hvalpen, men han fik en overraskelse. Foto: Wolf Connection.
Den unge mand kunne ikke stå for hvalpen, men han fik en overraskelse. Foto: Wolf Connection.
Efter et par dage begyndte den nye hundeejer at undre sig gevaldigt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En ung mand fra Tucson i staten Arizona i USA var solgt, da han så en hundhvalp første gang. Dens store øjne og ører gik rent ind hos ham. Så da manden opdagede, at  hunden manglede et nyt hjem, tøvede han ikke med at slå til, skriver den amerikanske dyrehjemmeside The Dodo.

Den nye glade hundeejer døbte hunden Neo og tog ham med hjem. Men det gik ikke helt som forventet. Neo opførte sig ikke som andre hunde, lagde ejeren mærke til allerede efter et par dage.

Neo var meget nervøs konstant og ville kun være sammen med sin ejer - og kun sin ejer. Og hvis hund og ejer kørte en tur i bilen, ville Neo tisse og skide ud over det hele. Men når Neo blev lukket ud i haven, når ejeren skulle på arbejde, var hvalpen meget interesseret i andre hunde. Det var som, om den ledte efter et meget tæt forhold hos andre hunde.

Selvom ejeren satte et højt hegn op i haven, gravede eller bed Neo sig ud af haven for at komme hen til andre hunde. Naboerne lod hvalpen komme ind i deres huse, men Neo var afvisende overfor dem, selvom de gav han godbidder, og ville kun omgås deres hunde. 

En dag fik naboerne dog nok af de utallige besøg og tog Neo med til hundeherberget Humane Society of Southern Arizona i håbet om, at ejeren og herberget kunne finde en løsning på den evigt omstrejfende hund. 

På herberget så man straks, at Neo ikke var en helt almindelig hund. Det var Neos forvirrede og menneskeafvisende opførsel, der fik medarbejderen Maureen O’Nell til at blive mistænkelig.

- I ved godt, at det ikke er en hunde ikk’?, sagde Maureen O’Neil, da naboerne kom med Neo.  

Naboerne fortalte, at de godt havde haft mistanke om, at noget ikke var helt normalt. 

Neo var en ulvehund både af udseende (ravfarvede øjne, grov pels og en lang ranglet krop) og adfærd (han undgik mennesker bortset fra sin ejer og ledte som en gal efter en flok at følges med).

Herberget tog straks kontakt til ejeren for at fortælle ham, at Neo var en ulvehund, og at man skal have en særlig tilladelse til at have den slags dyr. Den unge mand var meget overrasket over beskeden, men han gik med til at aflevere Neo på ulvecenteret Wolf Connection i Californien, hvor Neo kunne leve sammen med andre ulve i et særligt reservat. 

På reservatet blev Neo sat i karantæne, indtil dyrlægerne var helt sikre på, at han ikke fejlede noget. Men den floksøgende Neo formodede at undslippe indhegningen og brød straks ind hos de andre ulve og fandt sammen med den alpha-hunnen Maya. 

Allerede den første nat Neo tilbragte sammen med ulverne, var han med til at hyle. Ulvecentret er ikke i tvivl om, at ulvehunden er kommet det rette sted hen.