Tekniske fejl er sjældent noget at råbe hurra for.
Men beborene i en lille italiensk landsby vil nok sige noget andet.
En dag ventede der nemlig en både uventet og usædvanlig overraskelse, da vin pludselig begyndte at strømme ud af deres vandhaner i stedet for vand.
Det, der lugtede klart af Lambrusco Grasparossa – en berømt mousserende rødvin fra Modena-regionen – strømmede ind i hjemmene hos de lokale.
Det skriver 9news.com.au.
Det uventede vin-besøg skal ses i lyset af en lækage fra et nærliggende vineri, hvor siloen med vin ved en fejl blev tilkoblet det lokale vandforsyningssystem.
Da vinen havde et højere tryk end vandet i rørene, overtog den hurtigt vandforsyningen og nåede frem til landsbyens husstande gennem vandhanerne.
Ingen hast
Teknikere fra vandforsyningen reagerede hurtigt for at udbedre problemet, men for mange af de lokale var der ingen hast.
Flere benyttede chancen til at fylde flasker og beholdere med den uventede vin.
Så selvom situationen var ganske kaotisk for myndighederne, så var det ingen sag for beborene, der benyttede lejligheden til at få sig et glas af vinen 'Lambrusco'.