Ekspert afslører: Så ofte bør du faktisk gå i bad

Henrik Rothenbücher

123 uger siden

|

10/08/2022
Viralt
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Alle har forskellige syn på, hvor ofte man bør bade. Nu svarer en læge på, hvor ofte man egentlig bør gå i bad

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er stor forskel på folks badevaner. Der er mange, der ser det som et af dagens højdepunkter, at de kan tage et langt, varmt brusebad. For andre handler det blot om at få vasket sig og dernæst komme ud af brusebadet igen.

Derudover er der også forskel på, hvor ofte folk går i bad. De fleste går i bad dagligt, mens andre foretrækker kun at gøre det hver anden dag. Der er også folk, der forsøger at bade mindst muligt.

Årsagen til dette er, at der er forskellige syn på, hvor ofte man bør gå i bad. Nu afslører en hudlæge dog, at der faktisk ikke er så meget at tale om. Derimod er der et ideal for, hvor ofte man bør gå i bad.

Det fortæller Nada Elbubuk, der er hudlæge ved Keck Medical University til Health.com. Ifølge hende er det optimalt at gå i bad enten hver eller hver anden dag. Hvorvidt det skal være hver eller hver anden dag, afgøres primært af to aspekter.

Først og fremmest er det afgørende, hvor meget du er aktiv. Hvis du har trænet, er der en god chance for, at du sveder en del. I et sådant tilfælde, er det bedst, at du tager et bad hurtigst muligt.

Når du går i bad, så får du nemlig vasket både olie, døde hudceller, sved, bakterier og snavs af kroppen. Hvis du ikke går i bad, så får disse tid til at ophobe sig, hvilket kan ende med at forårsage infektioner og bumser.

Derudover er der også forskel på, hvor ofte, du bør gå i bad, alt afhængigt af din hudtype.

Hvis du har tør hud, hvilket mange oplever, at de får, når det bliver koldt, er det faktisk bedst at tage færre brusebade. Det skyldes, at kombinationen af tør luft og mange brusebade kan ende med at forårsage hudirritationer. Det er dog nemt at undgå, da man blot skal bade lidt sjældnere.

Ifølge Nada Elbubuk er det vigtigere, at man sørger for at vaske sig grundigt, end at man gør det ofte. Sørg for at tage varme bade, og stå ikke under bruseren i mere end 10 minutter, fortæller Nada, der understreger, at du skal bruge tiden i brusebadet på at vaske dig selv.