Ejer trak sin hund med i det lokale byggemarked: En time senere stortuder han i kassekøen

Nogle mennesker eller dyr efterlader et så stort indtryk hos dem, de møder undervejs i deres liv, at det kan være svært at beskrive, hvad indtrykket præcist skyldes. Sådan er det med hunden Maverick, som ejerne Joey og Allison Maxwell forsøger at forklare med den ellers klichefyldte frase “alle elsker bare Maverick”.

Men det gør de; de elsker ham, og det blev ganske synligt, da den niårige Golden Retreiver fik konstateret kræft i lymfekirtlerne for nyligt.

Joey og Allison holder selvsagt af deres kæledyr, som de hentede for cirka otte år siden på et internat, der fik ham indleveret, efter at hvalpen var blevet smidt i en vejgrøft. Maverick var en af mange hunde, og risikoen for, at han skulle aflives, var derfor stor.

Joey og Allison Maxwell reddede hans liv, ligesom de gjorde, da de tog den kræftsyge hund til lægen, hvor han blev opereret og indlagt i tre lange dage.

Beskeden efterfølgende var til gengæld nedslående; Maverick var døende, og familien kunne allerhøjest tage ham med hjem og gøre den sidste tid så behagelig som muligt for ham.

Parret blev derfor hurtigt enige om at give hunden, som alle elsker, den bedste dag i sit liv. Den startede i det lokale byggemarked, Lowe’s, hvor Joey ville købe en trækvogn til at trille den afkræftede hund rundt på.

Prisen var desværre en anelse højere end forventet for sådan en trækvogn, og især oven på dyrlægeregningerne, men Joey faldt i snak med en medarbejder i byggemarkedet, der kender Maverick og var ked af at høre, hvor skidt det stod til med hans yndlingshund. Uden nogen videre grund bad medarbejderen Joey om at komme tilbage en time senere.

Joey gjorde, hvad han fik besked på og en time senere kom han en smule forvirret igen. På gulvet foran dem stod vognen til ham – men meget nedsat i pris; som en gave fra alle folkene i byggemarkedet, der også mener, at Maverick er en af de mildeste, venlige og elskværdige hunde, de har mødt, og som de derfor gerne vil hjælpe.

- Jeg havde ikke engang fortalt ham om pengeproblemet. Han besluttede sig bare for at gøre det af et godt hjerte. Så jeg brød, selvfølgelig, fuldkommen sammen, og stod der og stortudede ved kassen. Så begyndte kassemedarbejderen også at græde, og så stod vi der sammen og græd, fortæller Joey Maxwell.

Herfra fortsatte dagen, der jo var dedikeret til Maverick.

Han fik serveret burgere og "hundevenlig is".

Altimens lå Maverick komfortabelt på trækvognen med en stak bløde tæpper over sig.

Folk, der har mødt Maverick før, stoppede op og kom hen og klappede den trætte hund.

Et godt minde for både familien og et godt sidste minde for Maverick, tænkte familien, der til gengæld ikke havde set næste trin komme:

Dagen gik – og det gjorde dagene også efterfølgende. Maverick så ud til pludseligt at få det bedre af den gode pleje. Til alles overraskelse fik han det så godt, at han kan fortsætte en kemobehandling og måske endda overleve en rum tid endnu.

- Min kone og jeg er overbeviste om, at hvis vi var taget hjem den tirsdag og havde sagt et sidste farvel og lagt os ned og været depressive, så havde Mav ikke været her i dag, siger Joey Maxwell.

Maverick har det stadig ikke optimalt, men når han har bare lidt energi eller lyst, triller Joey gerne en tur med ham rundt i byen, hvor folk stadigvæk hilser på dem, klapper Maverick og viser deres velvilje mod hunden.

Maverick gennemgår stadig kemobehandlinger, men han spiser okay og har fået energien lidt tilbage, hvilket altsammen er gode tegn, forsikrer familien, der fortsat plejer ham det bedste, de har lært.