Alle mødre elsker deres børn, og der er næsten intet i verden, de ikke vil gøre for dem.
Alligevel er det de færreste mødre, som kan sige sig fri for på ét eller andet tidspunkt at have fortalt deres barn én lille hvid løgn eller to.
Herunder har vi samlet en liste med de hvide løgne, som mødre ifølge en række brugere af det sociale medie Reddit oftest fortæller deres børn.
"Hvis du fortæller mig sandheden, kommer du ikke i problemer." Hvis narrestregen er alvorlig nok, kommer man i problemer uanset hvad!
"Du får X, når du er Y år gammel." En fantastisk og nem måde for mødre at sige "nej" til deres børn. En anden alternativ måde at sige nej på er: "Måske" eller "Det må vi lige se på."
"Jeg har ikke noget yndlingsbarn." Sandheden er, at de fleste forældre har ét barn, som de synes lidt bedre om end de andre.
"Vi skal spiiiisee!" De fleste har oplevet at blive kaldt ned til middagsbordet i troen om, at maden er klar for så at finde ud af, at den først er klar om lidt, og at der liiiige skal dækkes bord, hvilket man jo passende kan gøre, nu hvor man er der.
"Jeg har aldrig selv [indsæt upassende børne-/ungdomsaktivitet - f.eks. lavet dørklokkefis, drukket så meget alkohol, at jeg kastede op eller sprunget en postkasse i luften til nytår.]" Mødre (og fædre) er ofte meeeeget artige, når de genfortæller deres egen barndom/ungdom til deres barn. Det stemmer dog ikke altid helt overens med virkeligheden!
Ved kassen i supermarkedet: "Jeg glemte lige noget, jeg er tilbage om lidt!" Mor er aldrig tilbage om lidt, og de fleste kan nikke genkendende til en barndom, hvor de har oplevet det "traume," det er at stå ved kassen og kigge akavet på kassedamen, mens man venter på sin mor, som bare liiiige skulle hente en liter mælk bagerst i supermarkedet.
"Jeg ved ikke, hvad der skete med det utrolig larmende stykke legetøj, som du har brugt i døgndrift den sidste uge. Det er forsvundet på mystisk vis." Denne hvide løgn er vidst selvforklarende.
"Jeg ved det ikke; spørg din far," hvilket ikke betyder, at mor ikke ved det, men derimod at mor ikke orker svare på endnu et åndssvagt spørgsmål og derfor giver stafetten videre til far, som ofte sender den direkte tilbage til mor ved at sige: "Det ved jeg ikke, har du spurgt mor?"
"Du er sådan en flot fyr/pige. Enhver dreng/pige vil være heldig at ende sammen med dig!" Man var vidst aldrig så godt et "catch," som mor gav udtryk for.
På vej ind i en butik: "Jeg er tilbage om 2 minutter." Det tager aldrig kun 2 minutter.
Har vi glemte nogle hvide løgne på listen?
