En kvinde har optaget og delt en video af sig selv, hvori hun viser sit Halloween-kostume til sin far. Rigtig mange synes, at hans reaktion er morsom, mens andre mener, at hun bør være 'flov' over at have kostumet på foran ham.
Saoirse Bodge Flynn, der har delt videoen på TikTok under brugernavnet @saoirsebodgeflynn, poserede foran spejlet i et pikant djævlekostume, der byder på en meget kort nederdel og en form for bodysuit med en meget dyb halsudskæring.
Kostumet bliver desuden rundet af med lårhøje støvler i samme farve som resten af outfittet samt djævlehorn. Det skriver Daily Star.
Tilsyneladende var der dog ikke helt enighed mellem far og datter i forhold til kostumet. Saoirse var vild med det, men for hendes far forholdt det sig anderledes.
Foto: TikTok
Dette giver hun også udtryk for allerede i videoens titel, der lyder således: 'Det kan med sikkerhed siges, at han ikke har godkendt det'.
I videoen, der har fået mere end 1,8 millioner visninger på ganske kort tid, kan man høre, at hun spørger sin far, hvad han synes om kostumet, hvilket får ham til at svare: "Jeg vil ikke engang kommentere på det."
Faderen, der nærmest ser ud til at være i en form for choktilstand, efter at have set sin datter i det pikante kostume, går væk fra sin datter. Inden han går, når hun dog at spørge: "Kan du ikke lide det?"
Hertil svarer han: "Når jeg ser det på dig igen, siger jeg fint."
I kommentarfeltet under videoen, er der mange, der giver udtryk for, at de synes, at hans reaktion er morsom.
Andre skriver, at han ser ud til at være blevet 'traumatiseret' af at have set sin datter på den måde. Derudover er der også mange, der skriver, at hun burde være 'flov' over at have et sådant kostume på foran sin far.
"Det er ikke godkendt. Han er traumatiseret. Du kan se chokket i hans ansigt," er der en person, der har skrevet, mens en anden skriver: "Jeg ville ikke engang kunne vise det til min far."
"Jeg ville være så flov. Ad," er der også en bruger, der har kommenteret.
En fjerde har skrevet, at hun er sikker på, at hendes far var blevet vred, hvis hun havde iført sig et sådant kostume.
"Min far ville have lagt mig i en Halloween-grav. Jeg ville ikke engang turde at gøre det som en joke," skrev vedkommende.
En seer fik desuden også øje på, at hendes far valgte at tage sin briller af, for at sikre, at han 'ikke kunne se'.
Selvom der var mange, der blot havde det sjovt over faderens reaktion, var der også mange, der nedgjorde Saoirse. Det fik andre til at tage hende i forsvar.
"De her kommentarer er forfærdelige. Hun skal kunne tage på, hvad hun vil. Du ser fantastisk ud i det kostume," er der en person, der har skrevet, mens en anden blot har kommenteret: "Kostumet er ikke engang særlig slemt."