Danske Shanta har brugt en formue på at ligne Cristiano Ronaldo

Jesper Larsen

9 år siden

|

05/08/2015
Jeg gør det, fordi jeg vil have et liv som ham, siger den danske teenager.

Dagens topnyheder

17-årige Shanta Ronaldo fra Odense går lidt mere op i sit idol end de fleste. 

På trods af sin unge alder har han allerede brugt en formue på at ligne sit største idol, fodboldspilleren Christiano Ronaldo

Pengene er blandt andet blevet brugt på ture til Madrid for at møde stjernen, hotelovernatninger samme sted som den rigtige Ronaldo samt tøj og udstyr, som fodboldspilleren fra Madrid bruger. 

Og så selvfølgelig på at ændre sit efternavn fra Kordbatchje til Ronaldo. 

- Jeg gør det, fordi jeg gerne vil have et liv som ham med penge og berømmelse, siger Shanta Ronaldo til Express. 

Exactly one week ago with my idol @Cristiano at Valdebebas. Can't explain how much I miss it. Will NEVER forget this! #cristianoronaldo #realmadrid #halamadrid #idol #beautiful #proud

Den danske teenager erkender, at han er 'besat' af sit idol, som han begyndte at dyrke i 2009, da han skiftede til Real Madrid. 

Herefter blev interessen så stor, at han begyndte at låne penge af sine forældre, så han kunne forfølge drømmen om at blive ligesom Christiano Ronaldo

Og selvom han hverken er er i nærheden af at have samme status som sit idol, så har den slående lighed med verdensstjernen kastet små 10.000 fans på Instagram og 14.700 følgere af sig på Twitter, som han konstant opdaterer med nyheder og billeder af sig selv og den rigtige Ronaldo. 

- Nogle synes måske, jeg er skør, men det er sådan jeg er, siger Shanta Ronaldo til Express, og understreger så, at han er den rigtige Ronaldo. 

- Folk siger til mig, jeg skal være mig selv. Men jeg kan ikke være mig selv mere end jeg er nu, siger han.