Dansk partiformand laver genial 'prank' på skoleklasse: Nu griner hele internettet

Mathias Madsen

137 uger siden

|

05/05/2022
Viralt
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Et dansk folketingsmedlem og partiformand har lavet sjov med en skoleklasse fra Aalborg, og hele den sjove situation blev heldigvis fanget på video og delt på de sociale medier.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, er først og fremmest kendt for altid at kæmpe for skattelettelser, men på de sociale medier er han også berømt og berygtet for at være humoristisk, selvkritisk og 'ung med de unge'.

Det kan blandt andet ses i de mange videoer, som partiformanden ofte deler på de sociale medier, hvor han og hans alter ego ' røde Alex' diskuterer politik og ofte kritiserer Mette Frederiksens politik på en humoristisk måde.

Derudover er partiformanden også et af de få folketingsmedlemmer, som har en TikTok-kanal (@liberalalliance_), og her delte han forleden en video, hvor han og en dansk skoleelev tager tykt pis på elevens skoleklasse. 

Videoen er også blevet delt på Vanopslaghs facebookside, hvor den i skrivende stund har fået næsten 8.000 'likes'. På TikTok er den blevet set mere end 25.000 gange.

Videoen starter med at vise en besked, som partiformanden har modtaget fra en dansk dreng ved navn Axel Moen. I Beskeden står der:

"@AlexVanopslagh hvad er chancen for at du hilser på mig ved navn, så jeg ligner en fucking badass når min klasse skal til rundvisning med dig på onsdag?"

Til det kan man se, at Vanopslagh har svaret: "Selvfølgelig. Vi kører fist bump, kram og to slag på ryggen, efterfulgt af 'godt og se dig gamle' - deal? Men du skal holde masken foran de andre!"

Herefter følger videobevis på, at Vanopslagh og Moen faktisk førte 'pranken' ud i livet. Se det herunder:

Her kan man se Vanopslagh byde skoleklassen fra Aalborg velkommen og herefter hilse på Axel med et kram, hvilket tydeligvis er overraskende for Axels mange klassekammerater, som står med åben mund. 

Én af dem siger tydeligvis "What the fuck [red. Hvad fanden]."