Camilla og hendes mand hævder, at de lever af ’universets energi’ og kun spiser tre gange om ugen

Henrik Rothenbücher

121 uger siden

|

29/07/2022
Viralt
Foto: Privat
Foto: Privat
Tre måltider på en uge lyder ikke af meget, men det er nok for Akahi og Camila, så længe de har verdens luft.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De har været gift siden 2008, og sammen har de to børn, som de bor sammen med mellem Californien og Ecuador. Det lyder tilsyneladende meget normalt. Men så stopper den traditionelle livsforståelse også for 36-årige Akahi Ricardo og hans to år yngre hustru, Camila Castello.

Parret er nemlig ’breatharianister’.

Som breatharianister har de ikke behov for at indtage kartofler, pasta, ris eller kød, som vi kender det – for de lever af luften og universets energier.

Det skriver Metro

Helt uden mad har Akahi og Camila valgt ikke at være.

De spiser nemlig tre måltider om ugen bestående af frugt eller grøntsagsbouillon. Tidligere har de levet i tre år uden nogen form for føde, fortæller de.

Camilla og hendes mand Akahi

Akahi og Camila havde i flere år levet som vegetarer, før de blev veganere og senere udelukkende levede af frugt. Men i 2008 ændrede det sig. Parret besluttede nemlig at gå på en 21 dages breatharianisme behandling.

Faktaboks: Det spiser du på 21 dages breatharianisme behandling:

  • De første syv dage må du kun indtage luft
  • De næste syv dage må du indtage lidt vand og fortyndet juice
  • De sidste syv dage må du indtage lidt mere vand og fortyndet juice.

"Jeg var vant til at spise en del, men siden behandlingen i 2008 har jeg ikke følt mig sulten," siger Akahi.

Har født to velskabte børn

At leve uden mad og drikke lyder, formentlig, urealistisk for mange – og man kan stille spørgsmål ved, om man får de næringsstoffer, man har behov for.

Da Camila blev gravid i 2011 overvejede hun at ændre sin kost, men fordi hun ikke følte sig sulten, valgte hun at gennemføre graviditeten som breatharianist.

"Mine blodprøver gennem graviditeten var upåklagelige, og jeg fødte en sund og velskabt dreng," fortæller hun.

Camilla og hendes familie

I løbet af de ni måneder, Camila var gravid, spiste hun kun fem gange, fordi de var inviteret ud. Det bekymrede hende ikke, fordi hun var overbevist om, at barnet ville få nok næring gennem hendes kærlighed.

Efter Camila havde født sin første søn, besluttede parret at spise sammen som familie – men udelukkende små portioner.

Under Camilas anden graviditet levede hun af frugt og grøntsagsbouillon. I dag spiser Akahi og Camila tre måltider om ugen, men de tror på, at det er vigtigt for deres børn at udforske forskellige smage, og derfor spiser begge børn, som de har lyst til.

En undersøgelse har tidligere vist, at der er en sammenhæng mellem den form for mad, som moderen spiser under graviditeten, og den føde barnet efterfølgende kommer til at spise.