Det var en stille og rolig eftermiddag med få passagerer i bussen, hvor en mor med sine to børn steg på Peter Reindls bus.
Moren havde en baby i barnevogn og en tre-årig dreng med. Peter fortæller, hvordan han blev mødt med smil, da han vinkede til drengen.
Heldigvis kiggede han under busturen flere gange på den tre-årige dreng i spejlet. Hvis det ikke havde været for Peter, kunne der have gået længere tid, før moderen blev opmærksom på, at drengen var holdt op med at trække vejret.
Drengen sad på sin mors skød, og den opmærksomme buschauffør bemærkede, at hans ansigt blev udtryksløst, og at han holdt op med at reagere.
"Da jeg så mig tilbage i spejlet, lagde jeg mærke til, at der var noget galt," siger Peter Reindl til Hallands Nyheter.
Drengens mor, Carolina Haglund, fortæller til avisen, at drengen, John, lige før havde sagt, at han var træt. Pludselig fandt hun ham meget varm, tog hatten af ham og lagde ham på sædet. Kort efter blev hans læber helt mørke, og han lød, som om han havde fået noget galt i halsen.
Buschaufføren standsede bussen og ringede til alarmcentralen, mens moderen forsøgte at hjælpe John. Tidligere havde drengen haft episoder med feberkramper, og moderen havde mistanke om, at det måske også var det, der skete nu. Han begyndte at trække vejret normalt igen, men var desorienteret og havde svært ved at kommunikere.
Da ambulancen ankom, havde de ikke plads til at tage både moren og den baby, der var i barnevognen.
Så traf Peter en hurtig beslutning, og kørte moren til sygehuset i bussen.
Moren fortæller, at hospitalet konstaterede, at det var feberkramper, der havde ramt John, og at han blev udskrevet efter et par timer. "Hvis det ikke havde været for buschaufføren, ved jeg ikke, hvad jeg ville have gjort," siger hun.
