Ansatte kvinde til at passe sine hunde: Fik sig en kæmpe overraskelse

Henrik Rothenbücher

122 uger siden

|

28/08/2022
Viralt
Foto: Privat
Foto: Privat
Det var ikke meget hundepasning, som Rosie Brown fik for sine penge, da hun ansatte den 25-årige hundepasser, Casey Brengle. I stedet fik hun lov at se hende nøgen, og hvordan hun flere gange gik mod soveværelset for at have sex med en fyr.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man hyrer en person, der udelukkende har fået gode anmeldelser, til at passe ens hunde, så forventer man, at de er i trygge hænder. Det var hundene måske også, men alligevel fik Rosie Brown sig en kæmpe overraskelse, da hun fandt ud af, hvad der foregik i hendes hjem.

Rosie Brown skulle til Louisiana, hvor hun skulle deltage i hendes fætters bryllup, og hun hyrede derfor den 26-årige Casey Brengie til at passe på hendes to hunde i hjemmet i Californien.

Hundepasseren havde hun fundet via en populær app ved navn Wag!, og hun skulle bo i huset fire dage.

Der gik dog ikke længe, så fik Rosie Brown en notifikation fra sit alarmsystem, hvor hun pludselig kunne se en fremmed mand i hendes hjem.

“På den lille forhåndsvisning kunne jeg se en mand i vores hus, en som jeg ikke forventede,” fortæller hun til mediet KABC og fortsætter:

“Da jeg så åbnede den op, kunne jeg se, at (Brengle) var der med en mand i vores hus, og de var direkte på vej ind i soveværelset.

Klip fra videoen viser blandt andet hvordan de to kysser, mens de går ind på det ene soveværelse. Begge soveværelser blev dog brugt i periode på de fire dage, viste overvågningen.

Sad pludselig nøgen i sofaen

I alt skulle Rosie Brown betale $315 (2.100 kroner) for de fire dages hundepasning, men det var meget begrænset, hvad hun egentlig fik for de penge. I aftalen lå der, at hundene skulle ud på flere gåture af minimum 30 minutter, men overvågningen afslørede, at de kun fik lov til at komme ud i fem minutter ad gangen.

Det værste for Rosie Brown var dog, at den 25-årige hundepasser ret ofte var nøgen, og her lå hun blandt andet i deres sofa. En sofa som Rosie Brown har svært ved at nyde nu.

“At se en video, hvor hun sidder helt nøgen, og ligger helt nøgen i den, det var virkelig hårdt, for vi havde lidt købt den. Det plejede at være mit favoritsted. Lige i midten. Men nu bruger jeg den næsten aldrig,” fortæller hun.

Tv-kanalen ABC7 har haft fat i den 25-årige hundepasser, og til spørgsmålet om hvorfor hun havde været nøgen fortalte hun blot, at det blev varmt, og at hun ikke kan lide at have tøj på. Anklagerne til at hun skulle have haft sex i hjemmet, kastede hun også hen.

“Det er fint, at hun tror det, men det var ikke det, der skete,” fortæller hun til mediet.

Casey Brengle havde intet mindre end 200 anmeldelser på app’en, hvor de alle var femstjernede. Derfor regnede Rosie Brown altså med, at hun kunne stole på hundepasseren. Wag! har dog suspenderet Casey Brengle fra tjenesten, da hun havde opført sig upassende i forhold til reglementet.