7-årig pige mistede alt sit hår før skolefesten: Så fik hendes mor en genial idé

Ane Sørensen

402 uger siden

|

12/04/2017
Viralt
Gianessa Wride Foto: Instagram
Gianessa Wride Foto: Instagram
Amerikanske Daniella Wrides datter mistede alt sit hår, kort før hun skulle til et skolearrangement, hvor eleverne skulle have en tosset frisure. Heldigvis fik moderen en kreativ idé.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I starten af året begyndte amerikanske Gianessa Wride pludselig at miste sit lange hår. 

Den syvårige piges mor Daniella Wride var ved at børste datterens hår efter et bad, da hun lagde mærke at noget ikke var, som det plejede at være.

Det skriver CBS News.

- Jeg bemærkede, at der røg meget hår af med hårbørsten, så jeg begyndte at kigge rundt omkring på hendes hoved. Jeg fandt en skaldet plet på hendes baghoved, der var på størrelse med en quarter, siger Daniella Wride til CBS News.

Næste dag ringede hun til Gianessas læge og bestilte en tid, så datteren kunne blive undersøgt. Lægen sendte Gianessa Wride videre til en dermatolog og det viste sig, at hun led af alopecia. 

Få måneder senere var der et arrangement på Gianessa Wrides skole, hvor eleverne skulle have en tosset frisure. Moderen var nervøs for, at hendes datter, der nu havde mistet alt sit hår, ville komme til at føle sig uden for.

- Jeg ville ikke have, at hun skulle føle sig udstødt, eller at hun ikke var som de andre børn. Så jeg ville finde på noget sjovt til hende, siger Daniella Wride til CBS News.

Moderen fandt tilfældigvis nogle farverige klistermærker, som passede perfekt til hendes datters personlighed - fuld af liv og med en forkærlighed for alt, der glimter.

Til skolefesten dukkede Gianessa Wride derfor op med et farvestrålende mønster på sit hoved. Daniella Wride fotograferede sin datter og delte billederne på det sociale medie Instagram. 

Her har den unge pige fået masser af hjertevarme kommentar med på vejen fra andre brugere:

- Du ser fantastisk ud, kæreste. Må solen altid skinne på din vej, lyder det fra en anden Instagrambruger, mens en anden skriver:

- Bliv ved med at stråle som stjernerne. Du er smuk og bliv ved med at inspirere andre.