Normalt forbinder man en fødselsdag i 30'erne med liv og larmende festivitas - men det var bestemt ikke det, som ventede Eli, da han fyldte 33 år.
Han skulle sammen med sin daværende kæreste - som nu er hans ægtemand - fejre sin fødselsdag sammen med et vennepar. Men da de ankom til venneparrets hjem, fik Eli sig en stor overraskelse, som efterlod ham både rørt og mundlam. Det skriver Mirror.
Kæresten Skylar havde nemlig arrangeret et helt anderledes surpriseparty. Han havde inviteret 15 af Elis nærmeste venner til begravelse.
Da de ankom til venneparrets hjem og kom ind, stod en kiste lavet ud af pap og puder, som var dækket af et hvidt lagen, blomster og et billede af Eli.
Belysningen var dæmpet og der var sat stearinlys op. Alle deltagerne sad klar på deres pladser med et fint begravelses-program i hånden og foran dem stod en ven, som agerede præst. Elis kæreste skyndte sig at tage plads blandt de andre deltagere.
Eli selv forsøgte at sige hej til vennerne, men de ignorerede ham.
"De lod som om de hverken kunne se eller høre mig." Fortæller Eli.
Derfor blev det en begravelse
Han tog derfor i stedet plads bagerst i rummet og nød ceremonien.
Begravelsen tog omkring 30. minutter, hvor alle vennerne iklædt sort tøj, delte et helt særligt minde de havde med Eli. Derudover var der et slideshow med billeder.
Skylar valgte at holde en begravelse, som surpriseparty, fordi han ikke synes at folk skal dø, før venner fortæller, hvorfor de elsker dem. Derfor holdte han denne slags ceremoni.
Efterfølgende holdt vennerne op med at lade som om, de ikke kunne se Eli og fødselsdagsfejringen fortsatte på mere traditionel vis.
"Det var så rørende, sjovt og morbidt - jeg elskede hver sekund af det," skrev Eli efterfølgende på sin Twitter-profil. Eli fortæller også, at hans kæreste er rigtig god til at give nogle sjove og anderledes gaver - og gerne oplevelser. Sidste år havde Eli fået skydiving i fødselsdagsgave.
Her han også delt et par billeder fra ceremonien på sin Twitter-profil. Dem kan du se herunder.
Foto: Eli McCann/Twitter
Foto: Eli McCann/Twitter
Foto: Eli McCann/Twitter
Foto: Eli McCann/Twitter