Glæden var ubeskriveligt stor, da 22-årige Kirsty Butler sidste år fandt ud af, at hun var gravid.
Egentlig havde den unge britiske kvinde ikke selv mærket noget til sin graviditet, men da folk på hendes arbejdsplads begyndte at komme med kommentarer, lagde hun også selv mærke til den lille bule på sin mave.
- Mine kolleger begyndte at spørge, om jeg var gravid, da jeg havde fået en lille bule på maven. Jeg havde ikke selv lagt mærke til den, men da folk blev ved med at spørge mig, tog jeg en graviditetstest, siger den unge kvinde fra Swansea til The Sun.
Foto: Kirsty Butler
Testen var positiv, hvilket var en lykkelig nyhed for både Kirsty Butler og hendes 21-årige kæreste Celern.
- Den var positiv, og Celern og jeg var ellevilde, fortæller den 22-årige kvinde, der dog fik en højst overraskende besked, da hun efter noget tid gik til lægen.
Foto: Kirsty Butler
For ved første øjekast vurderede lægerne nemlig, at Kirsty Butler allerede måtte være omkring 30 uger henne i sin graviditet. En besked de byggede på størrelsen af den unge kvindes gravide mave.
Men da lægerne foretog en ultralydsscanning, opdagede den forfærdelige og helt utrolige sandhed om Kirsty Butlers store mave.
Foto: Kirsty Butler
For ganske vist var Kirsty Butler gravid, men kun i syvende uge.
I stedet viste den store mave sig at gemme på en kæmpe cyste, der befandt sig i hendes livmoder.
- Der var ikke en baby i min livmoder, men en cyste på 20x30 centimeter, som voksede dag for dag, forklarer Kirsty Butler.
Det stod hurtigt klart for lægerne, at den alvorlige cyste ikke blot var til stor fare for hendes foster, men også for hende selv.
Den massive cyste havde nemlig allerede ødelagt store dele af hendes æggestok, hvilket betød, at Kirsty Butler havde brug for en øjeblikkelig operation, hvis hun skulle redde livet.
Foto: Kirsty Butler
- Mit ufødte barn var alt for lille til at kunne skabe så stor en bule. Så jeg besluttede at vente, indtil jeg var 11 uger henne, før jeg fik operationen, da dette var mere sikkert for min baby, lyder det.
Men selvom lægerne gjorde alt hvad de kunne, så mistede Kirsty Butler som frygtet sit barn, da hun aborterede i den 11. uge.
Herefter handlede det om at redde den 22-årige kvinde, og 31. august sidste år gennemgik Kirsty Butler en omfattende operation, hvor man fjernede den massive cyste fra hendes livmoder.
Foto: Kirsty Butler
Operationen var en succes, men Kirsty Butler skulle tilbringe hele seks uger i en hospitalsseng, før hun fik lov at tage hjem.
Siden har Kirsty Butler besluttet at fortælle sin historie for at gøre andre opmærksom på, at cyster skal opdages, før det er for sent.
- Jeg var heldig, at min cyste var godartet, men jeg var stadig nødt til at få min æggestok fjernet, da den var blevet ødelagt. Hvis den (cysten, red.) havde fået lov at sidde derinde længere, kunne den have endt med at ødelægge mine organer, forklarer hun.
Foto: Kirsty Butler
I dag forsøger den unge kvinde at se frem, ligesom oplevelsen ikke har afskrækket hende fra at forsøge at få et barn på ny.
- Calern og jeg håber på at kunne starte en familie i den nærmeste fremtid. Så må jeg bare være ekstra opmærksom, næste gang min mave begynder at vokse, understreger Kirsty Butler, der har været igennem flere fertilitetstest, der heldigvis fastslår, at hun stadig er i stand til at få børn.
Gravid kvinde fødte pludselig i sin bil - blev chokeret over, hvad det kom ud