20-årig kvinde blev kidnappet af tre mænd: Hendes livsfarlige beslutning reddede hende

Henrik Rothenbücher

123 uger siden

|

13/08/2022
Viralt
Foto: Privat
Foto: Privat
En 20-årig universitetsstuderende blev kidnappet af tre mænd. Pludselig træffer hun en livsfarlig beslutning, der endte med at redde hende

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

20-årige Jordan blev kidnappet af tre mænd, der ville voldtage hende. På et tidspunkt husker hun sin mors visdomsord og træffer en livsfarlig beslutning, der ender med at redde hende.

Ifølge det amerikanske medie The State blev Jordan en aften antastet af tre mænd, da hun var blot få meter fra sin bil.

En af mændene truede hende med en pistol, og bad hende udlevere sit kreditkort og alle sine værdier. Herefter blev hun tvunget ind i bilen.

Da gerningsmændene opdagede, at bilen var med manuelt gear, bad de Jordan om at sætte sig bag rattet. Der var nemlig ingen af dem, der kunne køre med manuelt gear. Herefter blev hun tvunget til at køre hen til den nærmeste tankstation.

På vej til tankstationen fik Jordan holdt en pistol for hovedet, hvorfor en opgivende følelse ramte hende. Det var først, da mændene sagde, at de ville voldtage hende, at hun fik en øjenåbner.

Da mændene fremsatte deres trusler om voldtægt, kom Jordan nemlig til at tænke på sin mor, og hun spurgte sig selv: 'Hvad ville mor have gjort?'

"Jeg tænkte på min mor. Da hun gik på universitetet, blev hun næsten offer for voldtægt, men hun formåede at skubbe manden væk og flygte. Jeg ville være stærk, ligesom som min mor, og komme ud af det her," har Jordan efterfølgende fortalt til ABC News 4.

Hendes mors ord blev gentaget i hovedet på hende, og pludselig indså hun, at hun ikke havde andet valg - hun var nødt til at komme ud af bilen.

Til ABC News 4 forklarede hun, at hun blev ved med at høre sin mors stemme inde i hovedet. Pludselig gik det op for hende, at hun ikke havde andet valg, end at forsøge at komme ud af bilen.

Uden at tøve åbnede Jordan døren og sprang ud af bilen, uden at de tre mænd nåede at mistænke noget. Bilen kørte med høj fart, hvorfor det var en livsfarlig beslutning, men det endte med at redde den 20-årige kvinde.

Kort efter at være hoppet ud af den kørende bil, fik Jordan øje på en bil, der var stoppet op for at hjælpe hende.

"De sad i en bil, der kørte, uden fører, og en 20-årig pige havde lige overlistet dem. Jeg ville ønske, at jeg kunne have set deres ansigtsudtryk i det øjeblik, så de vidste, at jeg kunne have været et offer, men ikke blev det," sagde Jordan.

Siden hændelsen er to af de tre gerningsmænd blevet anholdt, men det er ikke lykkedes politiet at finde frem til den tredje og sidste mand.