13-årig dreng overrasker mor: Gav hende sit livs største chok

Henrik Rothenbücher

109 uger siden

|

17/10/2022
Viralt
Foto: Privat
Foto: Privat
En 13-årig dreng viste sig som dagens helt i skysovs, da han prioriterede sin mor over sig selv og gav hende en kæmpe overraskelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det plejer som regel at være forældre, der tager sig af sine børn, for det forventes nemlig ikke, at unge mennesker skal bruge alt for meget tid på at bekymre sig. Krystal June Prestons søn er dog i en klasse for sig selv, for han valgte nemlig at tage sagen i egen hånd, da det kneb med morens økonomi, og hun i særdeles havde brug for en bil.

Sønnen William overraskede nemlig sin mor, hvor han hev hende med ud i indkørslen, hvor der holdt en fin hvid bil, som han selv havde købt for sine hårdt tjente penge.

Moren havde svært ved at tro på, hvad hun netop havde været vidne til, og hun skyndte sig på de sociale medier for at hylde sin blot 13-årige helt.

”Jeg har ikke ord, der kan udtrykke, hvad jeg føler i øjeblikket. Jeg er i chok. De seneste par uger har været fyldt med tårer, vrede, frustration og ondt i hjertet. I dag fik jeg mit livs største chok,” sådan indleder moren sit opslag på sin Facebookprofil.

”Nogle af jer ved måske, at min søn William, er en pengemaskine, med alt det græsslåning og rengøring han laver. I dag skulle min søn lave lidt arbejde, som enhver anden dag, så jeg lod ham gå af sted. Denne gang var det dog anderledes. Meget anderledes,” fortæller hun.

Pludselig stod der en bil i indkørslen

Den 13-årige William kom hjem fra sit arbejde, og gik direkte ind til sin mor, hvor han fortalte hende, at han havde købt en bil. Det troede hun naturligvis ikke på, og svarede bare igen med ”Ja selvfølgelig har du det,” Drengen var dog stædig, og understregede, at han var ganske seriøs, og han hev derfor sin mor ud til indkørslen.

I indkørslen stod der en kvinde ved siden af bilen, og William bad sin mor hoppe ind, da kvinden gerne ville køre dem en tur. Moren vidste ikke helt, hvad hun skulle gøre, men valgte alligevel at følge sin søns ord.

”Og til min store overraskelse, da jeg går ud i indkørslen, så står der en kvinde foran en bil, og hun vil gerne give os en køretur. William hopper ind i bilen, og jeg er i tvivl om, hvorvidt det er en joke. Der er ikke rigtig nogen, der siger noget,” fortæller hun, indtil sønnen pludselig udbryder:

”Mor. Det er din bil,”

Her gik det op for hende, at hendes blot 13-årige søn havde købt og betalt for en bil til sin mor.

”Jeg forstod det slet ikke. Jeg begyndte at tude. Jeg var tom for ord. Min 13-årige søn havde købt en bil til mig. Han havde lavet arbejde for den her dame, og hans betaling var bilen,” fortæller moren i sit opslag.

Hun slutter af med at fortælle hendes søn, at hun elsker ham, og den første kommentar på opslaget er naturligvis fra hendes søn, der gengælder.