12-årig dreng efterladt permanent blind: Nu advarer læge mod farlig diæt

Nicolai H

5 uger siden

|

12/11/2024
Viralt
Genrefoto: Wedmoments.stock/Shutterstock
En 12-årig dreng har mistet synet, efter at forældrene havde haft ham på specifik diæt for længe.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Man siger at noget kost kan styrke dit syn - men for meget af andet kan åbenbart også have den modsatte effekt.

En tragisk sag fra Massachusetts har rystet både læger og forældre, da en 12-årig dreng, der i årevis har kæmpet med en yderst begrænset junkfood-diæt, har nu mistet synet som følge af en ekstrem mangel på essentielle næringsstoffer.

Det skriver Oddity Central.

Ifølge en rapport i New England Journal of Medicine udviklede drengen alvorlig optisk atrofi efter at have levet af mad som burgere, pommes frites, donuts og sukkerholdig juice, da hans spisevaner var styret af en udtalt frygt for bestemte madteksturer.

Drengen, der også har autisme og lider af ARFID (Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder) - en spiseforstyrrelse, som især rammer børn med autisme - oplevede sine første alvorlige synsproblemer tidligere på året. Hans syn begyndte gradvist at svigte, og i løbet af seks uger var hans orienteringsevne blevet så dårlig, at han kun kunne navigere med hjælp fra sine forældre.

En nat vågnede han, ude af stand til at se noget som helst, og skreg i panik over den pludselige blindhed.

På hospitalet konstaterede læger, at hans synsnerver var i fremskreden atrofi – og altså så skadede, at intet kunne gøres for at genoprette hans syn.

“Denne alvorlige grad af synstab kan ikke vendes, når den findes på et så fremskredent stadium,” lyder det fra forskerne bag sagen, som understreger vigtigheden af tidlig indsats.

Hvis en så alvorlig mangeltilstand som drengens opdages tidligt, kan noget syn muligvis reddes.

Mens han var indlagt, blev der iværksat akut behandling med tilskud af vitamin A, C, D og K samt mineraler som calcium og zink. Adfærdsterapi hjalp ham til at begynde at spise små mængder grøntsager og tilføje salat til sine hamburgere. Men på trods af disse fremskridt, forbliver syet tabt hos drengen.

Lignende sager er tidligere set både i USA og Storbritannien, hvilket understreger, hvor afgørende det er at sikre et næringsrigt kostindtag – selv under vanskelige omstændigheder som spiseforstyrrelser og autisme.