Familien opfylder Johnny Madsens sidste ønske: “Helt i Johnnys ånd”

Nicolai H

5 uger siden

|

12/11/2024
Indland
Foto: Johnny Madsen Pressebillede
Som en sidste afskedsgave til den folkekære musiker, har familien en helt særlig plan.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den folkekære musiker Johnny Madsen, som har begejstret danskerne gennem flere årtier, får en sidste afsked helt i sin ånd.

Hans begravelse i Thyborøn Kirke den 12. november klokken bliver nemlig offentlig for alle interesserede.

Det skriver Se og Hør.

Madsen, der vidste, at hans tid var ved at rinde ud, var i tæt dialog med både familie og venner om, hvordan hans sidste rejse skulle foregå. Og det bliver en åben og folkelig afsked for alle, der ønsker at sige farvel til sangeren og kunstneren.

"Det vil være helt i Johnnys ånd, at dem som har glædet sig over hans liv og hans musik, de vil kunne komme og tage afsked i morgen. Der er ikke forskel på folk i denne sammenhæng," fortæller den vikarierende sognepræst i Thyborøn Kirke, Kim Jon Eriksen, som understreger ønsket om, at ceremonien bliver respektfuld og uden brug af kameraer inde i kirken og på kirkegården.

Gør sig klar til mængden

Familien har taget særlige forholdsregler for at sikre, at så mange som muligt kan få en god oplevelse ved ceremonien.

“Vi aner ikke, hvor mange der kommer, men hvis det bliver nødvendigt, er der taget initiativ fra familiens side om, at der bliver lavet lyd ude på kirkepladsen,” siger Eriksen, som også vil være til stede på dagen for at støtte den store folkemængde, der forventes at møde op.

Begravelsens kirkelige handling bliver ledet af pensioneret sognepræst Hanne Davidsen, som igennem mange år var en nær ven af Madsen. Efter ceremonien vil kisten blive ført på en katafalk de sidste 300 meter til kirkegården, hvor Madsen vil blive stedt til hvile.

Særlige pladser i kirken er reserveret til den nærmeste familie og venner, men alle andre er også velkomne til at tage del i afskeden.