11-årige dreng leger på stranden - så gør han en skræmmende opdagelse i klitterne

Morten Larsen

423 uger siden

|

08/10/2016
Den 11-årige dreng var ude at lege på stranden med et par andre børn. De morede sig med at grave i sandet, da han fik øje på det uhyggelige syn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

 11-årige Connor Fitz-Gerald var sammen med et par legekammerater taget ned på stranden i Marina Dunes i den amerikanske delstat Californien, hvor de morede sig med at grave i sandet.

Børnene var midt i deres leg med at lave huler i det hvide sand, da han i klitterne fik øje på et uhyggeligt syn.

Foto: YouTube.com

En 5-årig pige var blevet levende begravet under sandet, og synet fik den legende dreng til at handle med lysets hast.

Connor Fitz-Gerald begyndte febrilsk at grave for at få den bevidstløse pige fri fra det tunge sand.

Først sørgede han for at grave hovedet fri, og bagefter begyndte han at grave kroppen op.

Foto: YouTube.com

Den 11-årige dreng tog fat i den livløse pige, som han bar lidt væk fra masserne af sand.

Han begyndte at give den 5-årige pige førstehjælp, hvilket kan havde lært ved at se et program i fjernsynet, og i det næste øjeblik var pigen ved bevidsthed igen.

Foto: YouTube.com

Alyssa Bostic endte under sandet, da en af hulerne styrtede sammen, og hun var begravet under sandet i flere minutter, hvor hun ikke var i stand til at trække vejret.

Der var flere voksne på stranden, men de sad et godt stykke væk fra børnene.

De skyndte sig alle hen til børnene, da ulykken gik op for dem.

 

Forældrene slog alarm og fik tilkaldt en ambulance, men Connor Fitz-Gerald er selve årsagen til, at den 5-årige pige slap fra oplevelsen uden varige men.

- Jeg har det godt, siger pigen til KSBW Action News 8.

Foto: YouTube.com

Hos forældrene til den 11-årige dreng er stoltheden stor.

- Jeg er glad for, at han var i stand til at tænkte: 'vent et øjeblik, der foregår noget her, men der er ingen af de voksne i nærheden, så jeg er nødt til at gøre noget selv', forklarer Tim Fitz-Gerald om sin søn.

Øverst i artiklen kan du se et tv-indslag fra KSBW Action News 8 om børnenes farlige leg i sandet.