To nye Omikron-varianter er 'bekymrende varianter': Er mere smitsomme

Nicolai Busekist

135 uger siden

|

20/05/2022
Videnskab
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Selvom restriktionerne i Danmark er ophævet, er coronavirus bestemt ikke et overstået kapitel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Omikron hærger fortsat mange steder i verden. Et af de steder, hvor den fortsat smitter løs, er i Storbritannien. Ikke nok med det, så har de nu også fundet to smitsomme undervarianter, som beskrives som 'bekymrende varianter'.

Det skriver The Sun.

Avisen skriver også, at der kun er fundet et begrænset antal smittetilfælde indtil videre, men eksperter mener, at de nye undervarianter har potentiale til at sprede sig markant hurtigere, end den originale variant.

Omikron BA.4 og BA.5, som de to nye varianter er blevet døbt, har en 'vækstfordel' i forhold til BA.2, som på nuværende tidspunkt er den dominerende variant, lyder det fra UK Health Security Agency.

Dog har samtlige varianter af Omikron vist sig at resultere i mildere sygdom, hvilket særligt er tilfældet, hvis man er vaccineret. De fleste, der smittes, kommer sig efter et par dages hvile, hvor mange oplever milde eller endda ingen symptomer.

Pr. 20. maj er der blevet registreret 115 sandsynlige eller bekræftede tilfælde af BA.4, hvoraf 67 er i England, 41 er i Skotland, seks er i Wales og en er i Nordirland.

Omkring 80 tilfælde af BA.5 er blevet identificeret, hvoraf 48 er i England, 25 er i Skotland, seks er i Nordirland og en er i Wales.

"Omklassificeringen af disse varianter som bekymrende varianter, afspejler nye beviser for væksten af BA.4 og BA.5 internationalt og i Storbritannien," siger Dr. Meera Chand, der er UKHSA-direktør for kliniske og nye infektioner.

"Selvom virkningen af disse varianter er usikker, har klassifikationssystemet til formål at identificere potentielle risici så tidligt som muligt."

"UKHSA er i gang med yderligere detaljerede undersøgelser. Data og analyser vil blive frigivet gennem vores regelmæssige overvågningsrapportering."

På nuværende tidspunkt er der ingen data, der viser, hvordan de to varianter påvirker antallet af hospitalsindlæggelser i Storbritannien.

Men de første resultater tyder på, at BA.4 og BA.5 har en grad af, at immunsystemet ikke længere kan genkende eller bekæmpe en virus, hvilket vil være en vækstfordel for virussen, der dermed lettere kan sprede sig.

En anden coronavariant, der har fået navnet XE, bliver også nøje overvåget af de britiske sundhedsmyndigheder. Det kan sprede sig op mod 10% hurtigere end den nuværende variant, da den kombinerer Omikron-varianterne BA.1 og BA.2.