Ny undersøgelse overrasker: 40% af alle voksne tror på, at hekse eksisterer

Mathias Madsen

101 uger siden

|

14/01/2023
Videnskab
Foto: Pixabay
Foto: Pixabay
En ny undersøgelse har vist, at mere end én milliard mennesker tror på hekse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nogle mennesker tror på nisser, nogle tror på spøgelser, og så er der dem, der tror på hekse. 

Sidstnævnte gruppe er faktisk rigtig stor. Formentlig større, end du tror.

En ny undersøgelse, som var ledet af forskeren Boris Gershman, har således ifølge Videnskab.dk vist, at 40 procent af voksne tror på hekse; af den onde slags vel at mærke. 

I undersøgelsen, der er udgivet i tidsskriftet Plos One, blev 140.000 voksne over 18 år fra 95 forskellige lande stilt en række spørgsmål om tro, overtro og religion, og det viste sig altså, at cirka 40 procent af dem tror på onde hekse. 

Dvs. mennesker, der med vilje kan forårsage skade ved hjælp af overnaturlige metoder. 

Mere end én milliard mennesker på Jorden tror altså på, at sådanne mennesker findes, og de tror, at disse hekse kan stå bag alt fra dårligt vejr og fejlslagen høst til død, sygdom, ulykker og økonomiske eller ægteskabelige vanskeligheder. 

"Det er de samme ting, som påståede hekse blev anklaget for tidligere," har Rune Blix Hagen, der er lektor emeritus i historie ved Universitetet i Tromsø (UiT), forklaret og desuden udtalt: "Ligheden med tidligere hekseforfølgelser er det mest skræmmende ved denne rapport. 

Hekse blev nemlig engang forfulgt og dræbt på grund af deres onde magi, og hekseri har således været forbudt ved lov i flere lande - herunder Danmark. 

Og den nye undersøgelse tyder altså på, at overtroen omkring hekse og synet på dem ikke hører fortiden til. 

Undersøgelsen viser desuden, at det primært er kvinder og unge mænd samt folk, der har ingen eller lave uddannelser og ringe økonomi, der tror på hekse. 

Derudover viser undersøgelsen, at særligt religiøse mennesker tror på hekse. 

Den sidste kendte hekseafbrænding i Danmark fandt sted i 1693.