I årevis har forskere troet, at myggestik klør, fordi nerveceller sladrer til hjernen om, at det skal klø via små calciumkanaler kaldet TRPV1.
Forskere ved Washington lægevidenskabelige universitet i St. Louis satte sig derfor for at undersøge, hvordan kløen mere præcist rejser fra små nerveceller i huden til rygsøjlen, hvor såkaldte neuroner (en speciel type nervecelle) bringer “beskeden” videre fra til hjernen om, at det skal klø.
Tesen var til at starte med, at eksempelvis kløe fra myggestik og kløe, som nogle patienter, der indtager malariamedicin, oplever, blev ført gennem kroppen via forskellige typer af kanaler.
Efter nogle undersøgelser på mus blev det dog både tydeligt, at 1) kanalerne arbejder sammen om at give hjernen signal om, at det klør, men også, 2) at der findes en kanal, man hidtil ikke har kendt til; calciumkanalen TRPV4. Sidstnævne kan transportere flere typer af signaler om kløe – herunder også de signaler, der giver kronisk kløe hos nogle mennesker.
I stedet for at forsøge at modvirke kløen fra myggestik ved at målrette en behandling mod den ene kanal, TRPV1, bliver behandlinger fremover dermed nødt til at tage højde for, at de forskellige kanaler samarbejder. Myggestik klør dermed, fordi flere kanaler stædigt arbejder på at sende signaler til hjernen om, at huden er irriteret.
Zhou-Feng Chen, der er forskningsleder af studiet og PhD ved Center for studier af kløe, håber, at kendskaben til de forskellige kanaler og måden, de transporterer signaler om, at der klør, øger sandsynligheden for, at man i fremtiden kan modvirke forskellige former for kløe, herunder kløen fra myggestik, langt bedre, end man kan i dag.
Læs også: Hader du myg: Dette trick vil holde dem væk til sommer
Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler:
