Mænd faker også deres orgasmer - og det sker oftere, end du tror

Christina Ledertoug

453 uger siden

|

15/04/2016
At fake en orgasme er ikke kun en evne kvinder besidder. Ifølge canadiske forskere kan mænd også finde på at simulere en orgasme.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er et kendt fænomen, at kvinder kan finde på at få sin partner til at tro, at hun er kommet ved at fake en orgasme.

For med de rette lyde og timing kan det for mange mænd være svært at gennemskue, om kvinden nu rent faktisk også er kommet eller ej.

Helt anderledes står det til for mænd, der har noget svære ved at skjule, om de har nået klimaks i sengen.

Men nu viser et canadisk studie, publiceret i tidskriftet Sexual and Relationship Therapy, at mænd rent faktisk også kan finde på at fake en orgasme. 

Læs også: På denne ugedag vil din kæreste allerhelst have sex

Af de 230 adspurgte mænd mellem 18 og 29 år indrømmede en fjerdedel nemlig, at de har faket en orgasme på et eller andet tidspunkt under sex – oftest under vaginalt samleje.

Undersøgelsen viste overraskende også, at hos de mænd der indrømmede at have faket orgasme, var frekvensen helt oppe på 25 procent i gennemsnit. Altså en fake orgasme hver fjerde gang, de havde sex, skriver Daily Mail.

De væsentligste årsager til at fake en orgasme skyldtes ifølge de unge mænd enten manglende seksuel erfaring, eller fordi de ikke fandt deres sexpartner tilstrækkelig tiltrækkende. Begge ting resulterede i et mindre niveau af begær og seksuel tilfredsstillelse.

Nogle respondenter forklarede det med, at de fakede for at styrke deres partners selvværd.

Følg Dagens Frække for flere lignende artikler: