Rigtig mange mennesker gennem verdenshistorien har kigget op på himlen og undret sig over, hvorfor den er blå?
I dag ved vi, at verdensrummet er mørkt, så det gør bare spørgsmålet endnu mere mystisk, og det bliver kun mere underligt, når himlen pludselig skifter farve til rød, orange eller gul.
Så hvad er det egentlig, der gør, at himlen kan være så mange forskellige farver?
Det har videnskaben og John Cappelen, der er seniorklimatolog ved DMI og ekspert i himlens farver, heldigvis svaret på.
"Himlens forskellige farver opstår, fordi det lys, der når vores øje, forinden bliver modificeret på en eller anden måde," har Cappelen forklaret og uddybet, at himlen oftest fremstår som blå, fordi blå er den farve, som spredes bedst.
Solens lys indeholder nemlig alle farver og opleves derfor som hvidt, men når lyset går gennem molekylerne i Jordens atmosfære, bliver farverne spredt, og her er blå og violette farver de farver, som spredes bedst, og netop det er grunden til, at himlen oftest ser blå ud.
Omvendt er himlen sort om natten, fordi der ikke er noget lys fra solen at sprede, og når der ikke er noget lys, er der naturligvis kun mørke - som er sort.
Men hvorfor bliver himlen så rød ved solned- og solopgang? Det har Cappelen heldigvis også svaret på.
"Himlen får andre farver end blå, når solen ikke er så højt på himlen. For så skal solens lys igennem et meget tykkere lag af Jordens atmosfære," har han forklaret og uddybet, at Solens blå lys bliver spredt så meget ved solned- og solopgang, at det helt forsvinder.
Det gør, at det gule og røde lys er tilbage, og derfor bliver himlen ofte rød, orange eller nærmest gul, når solen går ned.
Skyerne kan desuden bidrage til, at himlen også kan være grå, mørkegrå eller endda grøn i helt særlige tilfælde, hvor såkaldte skybjerge optræder højt oppe i himlen.
