Forskere fastsatte dato for samfundets kollaps: Flere nylige undersøgelser bekræfter forudsigelsen

Mathias Madsen

151 uger siden

|

27/01/2022
Videnskab
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En computerundersøgelse fra 70'erne forudså, at samfundet snart kollapser, og flere lignende og nylige undersøgelser har desværre bekræftet forudsigelsen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tilbage i 1972 brugte forskere en supercomputer til at forudsige, hvornår det moderne samfund og verdensøkonomien ville kollapse og ifølge udfaldet, så skal du nok ikke lave alt for mange fremtidsplaner. 

Forskere fra Massachusetts Institute of Tecknology (MIT), som er et af verdens mest prestigefyldte universiteter, undersøgte datamønstre fra mange forskellige faktorer som for eksempel befolkning, naturlige resourcer og energiforbrug for at finde ud af, hvornår vi ville opleve et fuldstændig kollaps af det moderne samfund, som vi kender det. Det skriver Ladbible.

Forudsigelsen dengang var, at samfundets kollaps ville indtræde cirka i år 2040, og selvom man nogle gange godt kan glemme, at vi allerede er i år 2022, så er det altså om sølle 18 år. 

Forskerholdets undersøgelse blev offentliggjort af Club of Rome, og identificerede en række kommende "grænser for vækst," som man forventede ville resultere i samfundets kollaps. 

Ifølge The Guardian blev studiet ikke taget særlig alvorligt dengang, og man kunne da også nu fristes til at tro, at en gammel undersøgelse fra 70'erne, som blev lavet på en gammel computer, vel næppe kunne ramme plet med sådan en forudsigelse... eller hvad?

Man skal nok lige vente lidt med at booke lokaler til sit ufødte barns konfirmation i 2040. Flere efterfølgende og nyere undersøgelse har nemlig vist, at den oprindelige forudsigelse fra 1972 tilsyneladende godt kunne være rigtig. 

American Scientist har nemlig udgivet et lignende studie, som blev lavet af en række forskere i 2009, og i det studie konkluderede de, at det oprindelige studies forudsigelser faktisk "næsten præcist" passede her 35 år senere. 

I studiet fra 2009 står der blandt andet: "Det er vigtigt at anerkende, at forudsigelserne ikke er blevet invalideret og faktisk ser ud til at være korrekte. Vi kender ikke til nogen modeller lavet af økonomer, som er så præcis over så langt et tidsrum."

Ydermere har den hollandske bæredygtighedsforsker, Gaya Herrington, så sent som sidste år bekræftet de dystre forudsigelser fra 70'erne.

Til The Guardian udtalte hun: "Fra et forskningsperspektiv følte jeg, at et datatjek af årtier gamle modeller [...] ville være en interessant øvelse," og hun undersøgte altså resultaterne fra undersøgelsen fra 1972, og hendes egne resultater var ikke umiddelbart mere muntre. 

I 1972 blev det nemlig beregnet, at den økonomiske vækst i det værst tænkelige scenarie ville stoppe i slutningen af 2020'erne og kollapse cirka 10 år efter, og Herringtons beregninger bekræftede denne forudsigelse. 

Hun understreger dog, at hendes studie er mere positivt end studiet fra 1972, da hun kom frem til, at det ikke behøves at ende i 2040. 

"Nøgleopdagelsen i mit studie er, at vi stadig har et valg om at vælge et scenarie, som ikke ender i et kollaps," udtalte hun således til The Guardian.