Studie påstår: Folk der går langsomt, har fire gange så stor risiko for at dø af coronavirus

Nicolai Busekist

192 uger siden

|

17/03/2021
Videnskab
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En ny undersøgelse viser, at folk, der går langsomt, har fire gange så stor risiko for at dø af coronavirus.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Folk, der går langsomt, har en fire gange større risiko for at dø af coronavirus. Det er også dobbelt så sandsynligt, at de bliver hårdt ramt af coronavirus Det viser en ny undersøgelse, ifølge Daily Mail

Forskere fra University of Leicester har undersøgt hele 412.596 midaldrende britiske Biobank-deltagere og sammenhængen mellem BMI, gangtempo og coronavirus. 

De personer, der ikke går helt så hurtigt, men har en normal vægt, har en 2,5 større risiko for at blive smittet med coronavirus, end folk, der har en normal vægt, men går hurtigere, opdagede holdet af forskere. 

De fandt også ud af, at folk, der går langsomt har 3,75 gange så stor en risiko for at dø af den verdensomspændende virus, som har sendt en stor del af verden i lockdown og har ført til flere millioner dødsfald. 

I forbindelse med denne undersøgelse, blev en langsomt gående betragtet som en person, der bevægede sig med mindre end tre mil i timen (4,82 km/t), mens en hurtigt gående person blev betragtet som en person, der bevægede sig med mere end fire mil i timen (6,4 km/t). 

Mens årsagen til resultaterne fortsat er uklar, peger forskerne på, at de hurtigt gående personer har et sundere hjerte-kar-system, hvad enten de er normal- eller overvægtige. 

Alle data stammer fra UK Biobank, der er en stor og langsigtet undersøgelse af genetisk disposition og miljøeksponering, der startede i 2006. 

Tom Yates, der er ledende forsker på undersøgelse og professor ved University of Leicester, sagde, at der allerede er blevet fastslået, at overvægt og et svag hjerte-kar-system gør, at man er mere udsat ved smitte med coronavirus. 

"Dette er den første undersøgelse, der viser, at langsomt gående har en meget højere risiko for at få alvorlige konsekvenser ved smitte med coronavirus, uanset deres vægt," sagde han til Daily Mail. 

"Da pandemien fortsætter at lægge en hidtil uset belastning på sundhedsvæsener og samfund, er det afgørende at identificere enkeltpersoner med størst risiko og tage forebyggende foranstaltninger for at beskytte dem." 

Ifølge undersøgelsen er normalvægtige, men langsomt gående personer mere udsatte for alvorlig sygdom og død, end overvægtige, men hurtigt gående personer. 

Desuden var risikoen forholdsvis ensartet hos langsomt gående med normal- og overvægt, fortæller holdet bag undersøgelse.

Professor Yates tilføjede, at hurtigt gående generelt har sig at have god hjerte-kar- og hjertesundhed, hvilket gør dem mindre sårbare overfor coronavirus.