Derfor er historikere enige om, at året 536 var det værste år nogensinde

Mathias Madsen

144 uger siden

|

18/03/2022
Videnskab
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Mange ville måske argumentere for at enten 2020, 2021 eller 2022 er gode kandidater som historiens værste år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Årene har været præget af død og ødelæggelse i form af coronapandemien, ekstreme skovbrande i Australien, voldelige 'Black lives matter'-protester i USA, en enorm eksplosion på havnen i Beirut, voldsomme skovbrande på USA's vestkyst, voldelige kampe i den amerikanske regeringsbygning, Talibans overtagelse i Afghanistan og senest Ruslands invasion af Ukraine. 

Andre år som 2001 med angrebet på World Trade Centers, 1939 med starten på Anden Verdenskrig, 1929 med aktiemarkeds sammenbrud i USA eller 1348 hvor pesten var på sit højeste er også gode bud på frygtelige år i verdenshistorien.

Flere historikere er dog enige om, at vi skal en del flere år tilbage i tiden for at finde det værste år af dem alle. 

Ét år som man virkelig ikke vil ønske at opleve - året 536. 

Én af de primære årsager til, at det var et frygteligt år, er ifølge Videnskab.dk at "en vulkansk vinter af uhyggelige dimensioner udspillede sig" i den periode, som desuden er kendt som 'Den mørke middelalder,' og det er ikke uden grund. 

Store dele af verden gik glip af sommeren

Et enormt vulkanudbrud resulterede i, at stort set hele den nordlige halvkugle blev dækket af en uigennemtrængelig tåge, som først lettede helt efter 18 måneder. 

Det betød, at hele Europa og store dele af Asien og Nordamerika stort set ikke oplevede lys i halvandet år, og en byzantinsk skribent har således ifølge Weird History skrevet følgende i et notat om 536:

"Solen var dækket i 18 måneder. I tre timer om morgen ville den give lys, men et lys som hverken svarede til dag eller nat."

Mørket førte hungersnød med sig

Som de fleste ved, så kræver planter sol for at kunne voksne ordenligt, og det mørke år resulterede derfor i en ualmindelig dårlig høst. 

Udover en stor mangel på lys, så faldt temperaturen på verdensplan nemlig også med cirka 1,6 til 2,5 grader, og den steg ikke før flere årtier efter.

Store dele af Nordamerika, hele Europa og stort set hele Asien led derfor af voldsom hungersnød, og irske munke har for eksempel beskrevet, hvordan landet led under mangel på brød.

Pesten spredte sig med lynets hast

Som om hungersnøden og mørket ikke var nok, så blev det byzantiske rige - som spredte sig over store dele af det sydlige Europa, Mellemøsten og det nordlige Afrika - også ramt af en pest, som var så dødelig, at flere byer blev fuldstændig udryddet. 

Sommeren forsvandt i Kina

Samtidig med at solen forsvandt, så beskrives det også i gamle tekster, hvordan Kina og andre dele af Asien blev dækket af et mystisk gult pulver, som faldt ned fra himlen. 

Derudover blev sommeren 'ødelagt' af, at det enorme land pludselig blev dækket af sne og kulde.