De syv dødssynder

De fleste kender de syv dødssynder fra filmklassikeren Se7en, hvor Morgan Freeman og Brad Pitt sammen skal fange en bestialsk seriemorder, der udvælger sine ofre efter de syv dødssynder.

Men hvordan lyder de syv dødelige synder? Og hvor stammer de fra?

De syv dødssynder - oprindelse

Ifølge den katolske kirke findes der to typer af synd - den synd, som kan tilgives - også kaldet svaghedssynden - og så den utilgivelige: dødssynden, der medfører sjælens død.

I århundrederne efter Jesu død forsøgte de første kristne teologer ihærdigt at beskrive og rangordre en liste med dødssynder, der i egentlig højere grad er laster, der alle er udtryk for dét menneskelige hovmod, der er syndefaldets kerne.

Formålet var at belære deres kristne trosfæller om, hvor farligt det var at synde, og bestræbelserne førte blandt andet til, at munken Evagrius Ponticus i 300-tallet udformede en liste over otte ‘onde tanker’.

200 år senere inspirerede de otte punkter Pave Gregor 1. til at lave sin egen liste over synder, som teologerne efterfølgende redigerede ned til de syv dødssynder, som vi kender i dag.

De syv dødssynder findes ikke i Biblen i deres nuværende form, men Galaterbrevet i Det nye testamente omtaler en lang række farlige laster, som de troende kristne bør holde sig fra – blandt andet selviskhed, hidsighed og misundelse, der også findes blandt de syv dødssynder.

De syv dødssynder er følgende:

1. Hovmod: At man har en alt for høj vurdering af en selv og en stor selvhævdelse - det modsatte af ydmyghed. 
2. Griskhed: At være gerrig eller grådig og rage til sig.
3. Nydelsessyge: At have overdreven lyst til hor og været styret af kødets lyst.
4. Misundelse: At være misundelig - ønsket om at have en andens egenskaber, status, evner, anseelse eller ejendele. 
5. Fråseri: At fråse og tage del i et overforbrug af jordisk nydelse - eksempelvis at overspise.
6. Vrede: At lade sig styre af den følelsesmæssig tilstand vrede.
7. Ladhed: At være doven og tage del i dovenskab.

De syv dødssynder skal i bibelsk forstand ses som bortvendthed fra Gud. Det sker, når mennesket gør sig selv og sin egoisme til målet for sin tilværelse i stedet for at føje Gud hans befalinger.
Dødssynden er derfor et principielle oprør mod Gud, der medfører sjælens død og fortabelse. Ifølge nogle overbevisninger kan man dog undgå sjælelig død, hvis man formår at angre og skrifte synden - og den efterfølgende tilgives.

De syv dyder

Hver af de syv dødssynder har dog også en modsvarende dyd, som i modsætning til syndes er det rette at gøre i Guds øje - de kaldes De syv dyder og lyder som følger:

1. Kyskhed 
2. Udholdenhed 
3. Barmhjertighed 
4. Indsatsvilje
5. Tålmodighed/Tilgivelse
6. Velvilje
7. Ydmyghed

Definitionen af de syv dødssynder har med tiden varieret, da eksempelvis nydelsessyge både har været beskrevet som sanselighed, vellyst, utugt og utroskab - synder der dog i sidste ende minder om hinanden.

Dermed har essensen af de syv synder stort set været den samme, selvom den dog har varieret alt efter kultur og religiøs overbevisning. Dette skyldes blandt andet, at synderne ikke er beskrevet i en sammenhængende form i Biblen, hvilket har gjort, at de ofte er blevet frit defineret i forskellige værker.

De syv dødssynder optræder en lang række litterære værker, hvorfra en af de mest kendte er Dantes 'Den guddommelige komedie', der siden renæssancen har været en af de mest benyttede kilder til læren om dødssynderne.