Couvade-syndromet: Mænd kan faktisk godt blive 'gravide'

Mathias Madsen

24 uger siden

|

05/07/2024
Hvis din mand også har morgenkvalme og lyst til underlige madvarer, når du er gravid, så er han ikke alene.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Alle ved, at kvinder kan blive gravide, og at graviditet kan medføre diverse symptomer såsom morgenkvalme, øget trang til at tisse og en uimodståelig lyst til at spise alverdens madvarer.

Men vidste du, at mænd faktisk kan opleve det samme, når deres partner er gravid?

Ifølge Videnskab.dk er såkaldt sympati-graviditet - også kaldet couvade-syndromet - nemlig en ting, og én af dem, som har oplevet det, er den 29-årige sikkerhedsvagt Harry Ashby.

Han oplevede morgenkvalme, stærk trang til bestemt mad og en voksende mave under sin kærestes graviditet. Han fik diagnosen 'Couvade-syndromet'.

Sympatisk graviditet

Couvade-syndromet kan opstå hos mænd med en gravid partner og kaldes også 'sympatisk graviditet'. Det er ikke en anerkendt medicinsk tilstand og kan ikke forklares gennem skade eller sygdom.

Symptomerne kan inkludere underlivs- og mavesmerter, træthed, tandpine, og madlede. Psykologiske symptomer som depression, humørsvingninger, og søvnforstyrrelser er også almindelige.

Syndromet forekommer hovedsageligt i udviklede lande og følger et mønster gennem graviditeten. Det starter ofte i første trimester, forsvinder midlertidigt i det andet, og vender tilbage i det tredje. Nogle gange fortsætter symptomerne endnu efter fødslen.

Forekomsten varierer fra land til land. I USA oplever 25-52% af mændene med en gravid partner symptomer, i Sverige er tallet 20%, og i Storbritannien er det helt op til 50%.

Mulige forklaringer

Flere teorier forklarer syndromet; herunder psykoanalytiske og psykosociale forklaringer.

Den psykoanalytiske teori peger på mandens misundelse over kvindens graviditetsevne og konflikter fra barndommen. Den psykosociale teori fokuserer på mandens marginalisering under graviditeten.

Tilknytningsteorien foreslår, at mænds engagement i graviditeten og tilknytning til fosteret kan fremkalde symptomerne. Forskning viser en sammenhæng mellem højere far-foster-engagement og fysiske symptomer som træthed og fordøjelsesbesvær.

Der er også en mulig hormonal forklaring, men der er mangel på forskning på dette område. To studier fra 2000 og 2001 fandt øgede niveauer af prolactin og østrogen og lavere niveauer af testosteron og kortisol hos mænd med Couvade-symptomer.