Det er nu officielt: sommersolen er taget på tidlig juleferie. Det er derfor tid til at finde paraplyer og gummirøjserne frem.
Det skriver DMI.
Tirsdag ser ud til at følge i hælene på en grå og fugtig mandag. Morgenen byder på en tyk dyne af skyer, og mange steder vil det være svært at se meget længere end til næste gadekryds, da tæt dis og tåge lægger sig over landskabet.
Særligt først på dagen kan det være en udfordring for morgenpendlerne.
Men det stopper ikke her. I løbet af dagen er et regnvejr på vej op fra syd.
Allerede nu har Sønderjylland fået de første dråber, og den våde front bevæger sig stille og roligt mod nord.
Hvis du befinder dig så langt oppe som i Skagen, kan du forvente regnbyger over middag.
Udsender kategori 1-varsel
Som om det ikke var nok, melder DMI også om en ny omgang regn på vej natten til onsdag.
Et nyt nedbørsområde vil trække op over Østersøen og Bornholm, og der er udsigt til, at det kan kaste en del vand af sig.
Dog er der en lille chance for, at den værste del af regnen vil blive hældt ud over Østersøen, hvilket vil spare Bornholm for de største regnmængder.
DMI har derfor udsendt et varsel om kraftig regn, som gælder fra midnat til onsdag morgen klokken 9. Det er en god idé at holde øje med opdateringerne, hvis du planlægger at bevæge dig udenfor på Bornholm i morgen tidlig.
Med udsigt til både tåge, dis og regn i luften, er det oplagt at klæde sig varmt og tørt – og måske blive indendørs, hvis du har mulighed for det.