Vandfald er både sjovt og let, så der er ikke noget at sige til at det er så udbredt i Danmark.
Men det er muligt at du kender spillet under et af de andre navne som det populære tidsfordriv går under.
Spring blæren og rundt om flasken er blot nogle af de mange navne som kært barn har i dette tilfælde, men uanset hvad du kalder det er det spil, der kort og godt går ud på at blive fuld og have det sjovt undervejs.
Navnet vandfald er nok blandt de mest udbredte og kommer sig af, at navnet på det 10. kort er netop Vandfald.
Det kan faktisk også være en mindre sjov oplevelse for rækkens sidste mand/kvinde, da man først må stoppe med at drikke, når alle andre er stoppet.
Vandfald regler
Det er ret overkommeligt at få anskaffet sig de ting som drukspillet kræver, men sørg for at der er rigeligt med alkohol, inden I går i gang.
Lad være med at bruge noget der er alt for stærkt – det skal nok gå hurtigt med at blive fuld alligevel- og pas på med ikke at køre for meget på den samme person hele tiden.
Det skal jo helst være sjovt for alle både under spillet og bagefter, da festen formentligt/ forhåbentligt fortsætter, og det er megasurt at skulle bruge tid på at tørre bræk op efter andre.
Men med alle de kedelige formaninger, er det vist også på tide at komme til det sjove.
Du skal bruge følgende
- 1 spil kort
- 1 ølflaske som skal stå på bordet
- Rigelig med alkohol til alle
Mindst 2 spillere. (Jo flere der deltagere, jo mindre bliver der drukket under spillet, men 4 og helt op til 8 spillere er ideelt, selvom der sagtens kan være flere, hvis I ønsker.)
Sådan spiller man Vandfald
De forskellige kort har hver sine regler inden for deres grupper.
Regn med at der lige går et par gange, før du begynder at kunne huske, hvilke handlinger der hører til de forskellige kort.
2-5 Røde kort: Uddel det antal slurke, som kortet viser
2-5 Sorte kort: Drik selv det antal slurke, som kortet viser
6er: Pausekort – Behold kortet gennem hele spillet eller brug det på at hjælpe dig selv. Kortet giver dig nemlig lov til for eksempel at gå på toilettet, mens de andre spiller videre.
7’er: Temakort – Vælg en hvilken som helst kategori. Det kan være byer, vodkamærker eller vilde dyrearter. Hvad som helst kan bruges.
Deltagerne skal nu i en runde nævne et ord inden for kategorien for eksempel København, Smirnoff eller ræv.
Den der ikke kan finde på flere eller kommer til at gentage noget der allerede er sagt har tabt og skal drikke det samme antal af slurke, som I nåede af runder.
8’er: Finger på næsen – Den der kommer sidst, har tabt og skal drikke.
9’er: Regelkort – Lav en regel. Eksempelvis at der en bestemt person, der skal tage to slurke, når de andre drikker 1.
10’er: Vandfald – Den der trak kortet skal starte med at drikke, derefter skal den næste i rækken drikke osv. Man må ikke stoppe med at drikke, før den forrige stopper.
Knægt: Herreskål – Drengene drikker.
Dame: Dameskål – Pigerne drikker.
Konge: Kortet sættes i panden og du kan nu tilføje og fjerne regler som det passer dig, indtil kortet falder af og du mister magten.
Es: Snigskytten – Her skal du vælge et offer ved at pege med din hånd som en pistol og tælle højt og hurtigt fra 1 og op til personen.
Personen drikker de slurke, som du har nået at tælle til.
Afslutningsvis skal det lige nævnes, at der findes mange flere forskellige regler, og derfor kan du med fordel opfinde dine egne vandfald regler, hvis du får idéer undervejs.
Du kan også tjekke google eller YouTube for andre regler som du kan bruge eller udvikle videre på selv.
Uanset, hvad du vælger at gøre, skal du og sine venner nok få det sjovt, og ja der er en del regler at huske, men det gør det kun sjovere, når folk begynder at være fulde og klokke i det undervejs, så nyd turen og alle grinene undervejs, for det skal nok blive til en hel del.