‘Vild med dans’-stjerne afslører: I dette øjeblik fik han øjnene op for Jenna

Kamille Isaksen

22 uger siden

|

19/07/2024
Underholdning
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Albert Rosin er ikke i tvivl om, hvornår kærligheden opstod.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

'Vild med dans' har efterhånden kørt i 20. sæsoner, og de faste seere er da også klar over, at der gennem tiden er kommet et 'Vild med dans'-par eller to.

For nogle blev det en kort romance, for andre nogle gode år sammen og for de færreste har de rent faktisk formået at gå hen og finde den helt store kærlighed.

Et eksempel på sidstnævnte er kæresteparret Jenna Bagge og Albert Rosin.

Kæresteparret deltog i 'Vild med dans' tilbage i 2020, hvor de endte med en velfortjent andenplads.

Undervejs i programmet kunne seerne tydeligt fornemme den stærke kemi, der var mellem danseparret. Da rygterne begyndte at svirre, blev det dog afkræftet af begge parter, som så senere hen, efter programmet, kunne afsløre, at de dannede par.

Modtog stærke reaktioner

Man skulle tro, at sådan en nyhed ikke kunne vække andet end glæde hos seerne, men det må man sige, at den gjorde.

Det var især aldersforskellen, som folk ikke var synderligt begejstrede over. Kæresteparret fik den ene lede kommentar efter den anden, og de lægger heller ikke skjul på, at det har været hårdt.

På trods af dette så erkender parret dog også selv, at de i første omgang ikke havde regnet med, at der ville opstå så stærk en romantisk kemi mellem dem netop på grund af den store aldersforskel.

Dette øjeblik ændrede alt

Jenna Bagge og Albert Rosin er i skrivende stund aktuelle i DR's nye program 'De unge kærester', og her fortæller de blandt andet om, hvornår denne kemi begyndte at opstå.

Albert Rosin starter ud med at fortælle, at de fra starten havde en helt vildt god kemi, men at han grundet den store aldersforskel på 14 år ikke regnede med, at kemien ville blive romantisk mellem danseparret.

Der går dog ikke længe fra, at de begynder at danse sammen, til Albert slår øjnene op for Jenna og hendes skønne personlighed.

"Jeg kan huske, da vi dansede cha-cha-cha og jeg skulle svinge hende op igen. Så kom hun helt langsomt og helt op i hovedet på mig," siger Albert og tilføjer, at der er forskel på at komme op og holde lidt afstand og så på at komme helt tæt på den anden persons ansigt.

I serien er det dog tydeligt at se, at Jenna Bagge ikke er helt enig i, hvad Albert siger - men han står fast på, at det var hende, som tog det første skridt.

Selvom parret aldrig bliver enige om, hvornår det første romantiske fandt sted, og hvem der lagde op til det, så er de nok glade for det den dag i dag, da de stadig danner par og rent faktisk venter deres første barn.

Du kan se hele afsnittet her.