Familien besøger sønnens grav, da en mystisk kvinde kommer listende ind på dem

Henrik Rothenbücher

104 uger siden

|

29/11/2022
Underholdning
Foto: Privat
Foto: Privat
Mens de besøgte sønnens gravsted, dukkede en mystisk kvinde op.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

19-årige Tyson Schreiber sad alene i bilen, da han mistede herredømmet og kørte i grøften med køretøjet.

Teenageren døde i trafikulykken, men en kvinde fik mulighed for at leve videre.

For selvom Tyson Schreibers søster og mor er nødt til at leve med sorgen resten af deres liv, så kan de muligvis trøste sig med den unge mands sidste handling her på Jorden.

Han valgte at donere sine organer, hvilket kom en fremmed kvinde til gode.

For 10 år siden fik Laura Erick en alvorlig besked fra lægerne på hospitalet – hun havde ikke lang tid igen.

Udsigterne blev dog langt bedre for den 45-årige kvinde.

Takket være Tyson Schreibers organer er hun i dag helt rask, og i et interview med det amerikanske medie KOIN 6 forklarer hun med tårer i øjnene, hvordan hun hver eneste dag sender en kærlig tanke til den afdøde teenager.

Laura Erick bærer i dag rundt på den trafikdræbte mands nyrer og bugspytkirtel.

Julie og Whitney - der er Tyson Schreibers mor og søster – var godt klar over, at organdonationerne var med til at redde en andens persons liv, men de vidste ikke hvem.

På årsdagen for den 19-åriges død var Julie og Whitney taget hen til det gravsted, hvor Tyson Schreiber er stedet til hvile.

Her stod moren og kiggede på stenen, da hun ud af øjenkrogen bemærkede en mystiske kvinde, der med forsigtige skridt nærmede sig.

Laura Erick tøvede, da hun så den efterladte mor og søster, men hun følte, at hun måtte gå hen til dem. Hun gik hen og præsenterede sig selv, og de udvekslede et par kram.

De tre personer skiltes, men et par dage senere var Julie Schreiber atter taget hen for at besøge sønnens gravsted på kirkegården.

På korset, der er overskrevet med personlige hilsner fra venner og familie, lagde hun mærke til en nyskrevet besked. 'Min helt. Tak for livets gave. Laura.'

Sorgen vil aldrig forsvinde, men familien kan muligvis trøste sig med visheden om, at Tyson Schreiber på sin vis lever videre i den taknemmelige modtager af organerne.